Arsenal-legende vil hente Arsenal-bøddel

Everton slog Arsenal klart, og nu vil Ian Wright have Everton-træneren til London

(Foto: AP)
(Foto: AP)

Arsenal har været fast inventar i Champions League i de seneste 18 år, men nu er den imponerende stime i alvorlig fare for at blive brudt.

London-klubben, der for kort tid siden var en del af mesterskabskampen i England, har ikke vundet i de seneste fire kampe i streg.

I går stod den på røvfuld mod Everton i en kamp, hvor Arsenal-manager Arsene Wenger efterfølgende indrømmede, at de blev udspillet. Og netop Everton er holdet, der kan snyde The Gunners for Champions League-bold næste sæson. De blå fra Liverpool er kun et enkelt på point efter Arsenal på den CL-givende fjerdeplads, men Everton har spillet en kamp mindre end Arsenal.

Se også: Wenger: Holdet har mistet sin glans

Presset er derfor begyndt at vokse på den ellers urørlige Arsene Wenger, der har stået i spidsen for Arsenal i snart 18 år. Der bliver nu talt åbent om, hvem der skal erstatte franskmanden som manager for klubben. Og Evertons Roberto Martinezx står øverst på listen for en Arsenal-legende.

- Det er en sådan manager, man vil have. En god, ung manager, der har bevist sig selv taktisk og ved, hvad han laver.

Se også: Arsenal sat på plads af Everton

- Det er nødt til at være en som ham, Roberto Martinez. Han er den perfekte afløser. Hvis jeg blev spurgt, hvem jeg ville have, ville jeg sige Roberto Martinez. Han er manden, der kan tage Arsenal næste skridt fremad, sagde Ian Wright, der scorede 185 mål for Arsenal, til BBC 5 Live.

Se også: Everton-stjerne afskriver landsholdet

Wright, der ellers længe har stået bag Wenger, indrømmer, at det er svært at forestille sig tiden efter franskmanden, men fremtiden ser ikke opmuntrende ud.

- Det er ikke let at tænke på Arsenal uden Wenger. Og som de siger på de sociale medier, skal man pasee på, hvad man ønsker sig.

- Men vi er i en situation, hvor Arsenals fans kigger ned i dybet, og det ser ikke lovende ud. På det her tidspunkt af sæsonen, skal spillerne give den fuld gas, men de ser ud til at være ved at løbe tør, sagde Ian Wright, der også selv spillede under Wenger.

0 kommentarer
Vis kommentarer