TV: Grotesk: Slår Liverpool-keeper og scorer

Andy Carroll var tæt på at knuse Liverpools mesterskabsdrømme - med et højrehånds-møllesving

Dommer Anthony Taylor fra Manchester - og det tidligere Liverpool-flop Andy Carroll var tæt i fællesskab at knuse Liverpools mesterskabsdrømme i søndagens sene Premier League-kamp.

For Andy Carroll slog tydeligvis Simon Mignolet med udstrakt arm, da West Ham lige inden pausefløjtet fik udlignet til 1-1.

Andy Carroll mistimede sit løb for at nå frem til et hjørnespark. Og i sekvensen ramte han Liverpool-keeperen i hovedet med sin udstrakte arm på et tidspunkt, hvor belgieren forsøgte på at gribe bolden. Det betød at bolden sprang fri og lige ned for fødderne af Guy Demel til udligning.

Dommerassistent Stuart Burt markerede frisparket fra sidelinjen, men efter at have snakket situationen igennem valgte dommer Anthony Taylor West Ham-udligningen tælle.

Se også: TV: Gerrard redder Liverpool igen

- Det var selvfølgelig ikke et mål. Det skulle ikke være anerkendt, mente Liverpool-manager Brendan Rodgers efter kampen.

Og han få ildstøtte fra tidligere topdommer Graham Poll, der i Daily Mail kritiserer dommerens beslutning.

- Min kollega Jamie Redknapp mente at sammenstød var på grænsen til overfald. Så langt vil jeg ikke gå, men det var et klart frispark af West Ham-angriberen, mener Graham Poll, der arbejder hos BBC med Redknapp .

Liverpool blev til gengæld begunstiget af to straffespark fra samme dommer, og især det kampafgørende nummer to var til diskussion, da Adrian ramte bolden inden han nedlagde Jon Flanagan.

- Det er da rigtigt, at Adrian får fingrene på bolden, inden han jævner Flanagan med jorden, men det er et klokkeklart straffespark, fastslår Graham Poll, der trak sig tilbage i 2007.

Se episoden i toppen af artiklen

0 kommentarer
Vis kommentarer