Avis: Tottenham-træner smutter før fyreseddel

Ifølge Daily Mirror overvejer Tottenhams træner, Tim Sherwood, at forlade jobbet, inden han modtager uundgåelig fyreseddel

Ifølge Daily Mirror overvejer Tim Sherwood selv at forlade Tottenham. (Foto: AP)
Ifølge Daily Mirror overvejer Tim Sherwood selv at forlade Tottenham. (Foto: AP)

Selvom Tim Sherwood med en sejrsprocent på 56,3 er Tottenhams mest vindende træner i Premier League-æraen, så synes det ligeså sikkert som et amen i kirken, at han får sparket, når sæsonen er slut.

Louis van Gaal ligner den oplagte afløser, når han har ført Holland til VM, ligesom Southamptons Mauricio Pochetino er i spil til trænersædet på White Hart Lane.

Den eneste, der endnu ikke synes overbevist om det forestående trænerskifte, er tilsyneladende Sherwood selv.

Se også: TV: Storspillende Eriksen: Gjorde bare mit job

Ifølge Sky Sports er ellers Sherwood allerede blevet informeret om bestyrelsens beslutning om at ansætte en ny træner, selvom den tidligere Blackburn-kaptajn har et år tilbage af kontrakten.

- Alle spørgsmål omkring min ansættelse skal stilles til mine arbejdsgivere, sagde Tim Sherwood efter mandagens tiltrængte 5-1 sejr over Sunderland.

Men ifølge Daily Mirror er det mere end tvivlsomt, om han overhovedet bliver til sæsonens sidste fem kampe er spillede.

Se også: TV: Se det store Eriksen-show mod Sunderland

Avisen skriver tirsdag, at Sherwood i sin omgangskreds har luftet tanken om at smutte, inden han alligevel får sparket.

Tilhængerne på White Hart Lane har aldrig for alvor accepteret Sherwood, der har indrømmet at være fan af ærkerivalerne Arsenal. Og de store nederlag til Manchester City, Chelsea og Liverpool har ikke formildet tribunerne.

En af de få, der står last og brast med træneren er Emmanuel Adebayor, som blev hentet ind fra kulden, da André Villas-Boas blev fyret i december.

Se også: TV: England hylder suveræne Eriksen

- Jeg håber, at han bliver, men jeg er ikke bestyrelsesformand, siger togoleseren.

0 kommentarer
Vis kommentarer