Agger bliver klar til mesterskabsbrag

Daniel Agger sad over mod West Ham med en skade, men han er nu klar igen og i spil til en startplads i topkampen mod Manchester City på søndag

Daniel Agger sad ude mod West Ham i weekenden men er atter klar. (Foto: AP)
Daniel Agger sad ude mod West Ham i weekenden men er atter klar. (Foto: AP)

Daniel Aggers skadede knæ holdte ham ude af Liverpools 2-1 sejr over West Ham, men i følge Liverpool Echo er han tilbage i træning på Melwood i dag, hvorfor han altså formentlig også er klar til at indtage en startplads i topkampen mod Manchester City på søndag.

Spørgsmålet er så, om manager Brendan Rodgers ser danskerens vej. Franskmanden Mamadou Sakho gjorde det godt ved siden af Martin Skrtel i West Ham-kampen, og de fik begge stor ros af Rodgers efter kampen.

- Det var en god introduktion til nogle sider af engelsk fodbold for Sakho. West Ham spiller et meget direkte spil, og Andy Carroll er bedre end nogen anden i moderne fodbold, når bolden bliver spillet op til ham.

- Sakho håndterede det virkelig godt, selv om han har været ude af holdet så længe. Men jeg mener, begge midterforsvarere var rigtig gode, siger Brendan Rodgers til klubbens hjemmeside.

Fernando Torres er det seneste, dyre flop som angriber i Chelsea-trøjen (Foto: AP) Sport og Spil Stamford Bridge: Angribernes kirkegård

Daniel Agger sad tidligere på sæsonen ude i en længere periode, hvor Kolo Touré blev foretrukket ved siden af Martin Skrtel.

Mamadou Sakho har misset store dele af sæsonen på grund af en fiberskade, men er altså nu fit igen til at tage kampen om pladserne op med de tre øvrige centrale forsvarsspillere.

Liverpool fører Premier League med to point ned til Chelsea og fire til Manchester City, der dog har spillet to kampe færre.

0 kommentarer
Vis kommentarer