Dalglish: Skuffende hvis Liverpool ikke vinder

Liverpool-legenden kan lugte guldet så meget, at han vil blive nedtrykt, hvis muligheden skulle blive misset.

Liverpool skal vinde mesterskabet i år. Det mener klublegenden Kenny Dalglish, der hylder sin efterfølger på managerposten i Liverpool. Hjerteklubben er i hvert fald nu så tæt på titlen, at det vil være hårdt at se den fordufte for øjnene af Premier Leagues tophold.

- Hvis Liverpool ikke vinder titlen, vil det være skuffende, fordi du har været så tæt på og forsøgt at vinde, men det er en fantastisk præstation at komme i Champions League. Alle vil elske at se os komme i Champions League, og hvis de kan gøre det, vil det være fantastisk. Alt andet oveni det ville være en bonus, siger Kenny Dalglish til Liverpool Echo.

Liverpool fører Premier League med to point ned til Chelsea og fire til Manchester City, som man mødes med i direkte guldkamp på søndag på Anfield. En sejr her vil være et massivt boost for Daniel Agger og co. i kampen om det første mesterskab siden 1990.

Men mesterskab eller ej, så blæser der positive vinde om klubben fra Merseyside, og det hylder Kenny Dalglish, som selv var manden bag de seneste tre mesterskaber i 1986, 1988 og 1990.

- Klubben har fået den følelse tilbage, som den plejede at have, og det er fantastisk. Alle er sammen om det, og jeg synes, det er en fantastisk egenskab, der er installeret hos spillerne. Brendan har gjort et forrygende arbejde ved at få dem alle til at stå sammen og spille for og med hinanden, siger Dalglish.

0 kommentarer
Vis kommentarer