Jores Okore nærmer sig comeback for Villa

Jores Okore er ikke langt fra at komme i kamp for Aston Villa, men manager Paul Lambert er tålmodig med danskeren

Jores Okore har misset størstedelen af sin debutsæson i Premier League. (Foto: AP)
Jores Okore har misset størstedelen af sin debutsæson i Premier League. (Foto: AP)

Den danske Aston Villa-forsvarer Jores Okore kommer tættere og tættere på et comeback. Midterforsvareren har været ude med en korsbåndsskade siden midten af september, men han har hele tiden arbejdet for at komme i kamp for Premier League-klubben inden sæsonafslutningen. 

Se også: Aston Villa tøver med Okore-comeback

Nu oplyser Aston Villas manager Paul Lambert, at danskeren er tæt på at kunne gøre comeback. 

Se også: Okore: Rørt over fansenes opbakning

- Det er lige oppe over med Jores, men han er ikke langt fra. Han gør det godt, og han har været rigtig god i sin genoptræning. Men vi vil ikke give ham 20 minutter, hvis han ikke er klar og risikere at han så er ude i en hel sæson næste gang. Man kan lige så godt få ham tilbage på hundrede procent og lade ham spille derfra. Men i øjeblikket gør han det rigtig godt, siger Paul Lambert til Aston Villas hjemmeside. 

Se også: TV: Se alle lørdagens Premier League-mål

Jores Okore nåede tre kampe for Aston Villa i efterårssæsonen, inden han blev skadet.

0 kommentarer
Vis kommentarer