Helenius på vej tilbage for Aston Villa

Nicklas Helenius har været ramt af en skade, men forventes at træne med Aston Villa senere på ugen

Nicklas Helenius er på vej tilbage for Aston Villa (Foto: PA)
Nicklas Helenius er på vej tilbage for Aston Villa (Foto: PA)

Det har ikke været et succesfuldt første år i Aston Villa for Nicklas Helenius. Den danske angriber har kun fået meget sparsomt spilletid i form af seks indskiftninger for klubben, og senest har han siddet udenfor med en skade i låret. 

Nu er der imidlertid fremgang at spore på skadesfronten for Helenius. Den tidligere AaB'er forventes således at kunne træne fuldt med hos Aston Villa senere på ugen, oplyser klubbens manager Paul Lambert. 

- Nicklas har haft problemer med låret. Han kan formentlig begynde at træne i begyndelsen af ugen. Han har haft småskader, der har holdt ham ude, men forhåbentlig kommer han til at træne i denne uge, siger Paul Lambert til Aston Villas hjemmeside. 

En af Nicklas Helenius' konkurrenter til positionen som angriber for Aston Villa, Christian Benteke, er ude det næste halve år, men meget tyder på, at Birmingham-klubben vil bruge Grant Holt som afløser for belgieren. 

Daniel Agger topper listen over de bedst lønnede danske spillere i Premier League. Foto: Kieran McManus Sport og Spil Her er listen: Så meget tjener de danske PL-stjerner

0 kommentarer
Vis kommentarer