Wenger kæmper for at holde på stjernerne

Arsenal-manageren kigger ikke så meget på nye spillere, som han forsøger at bevare den trup, han allerede har skrabet sammen

Arsene Wenger får ikke lettere ved at holde på profilerne, hvis Arsenal misser Champions League. (Foto: AP)
Arsene Wenger får ikke lettere ved at holde på profilerne, hvis Arsenal misser Champions League. (Foto: AP)

Arsenal var i sommer for første gang længe ude at spendere store penge, da man hentede Mesut Özil i Real Madrid. Men fans af klubben skal ikke gøre forhåbninger om, at det bliver kutyme fremover. Som det tidligere er sket for Arsenal, så frygter Arsene Wenger, at han skal sige farvel til profilerne i truppen, der endelig er blevet bygget op.

Se også: Arsenal-stjerne: Vi vil have Casillas

- Lad os først se, hvor vi ender, men vi har allerede vores base. Det vigtige for os er, at vi får vores spillere tilbage, og at de er tilgængelige. Vores største opgave bliver at holde holdet sammen og tænke over, hvor det gik galt, for der er mange positive elementer i vores sæson også.

Se også: Arsenal-legende vil hente Arsenal-bøddel

- Vi har ført rækken 17 gange, og vi faldt først ned, da vi mistede vores spillere på det vigtige tidspunkt i sæsonen. Det er det, vi ikke vil gentage, siger Arsene Wenger ifølge Talksport.

Se også: Wenger: Holdet har mistet sin glans

Arsenals sæson startede godt, men slutter nu med en stor kamp for blot at opnå Champions League i næste sæson. Med nederlaget til Everton i den forgangne weekend presses Arsenal nemlig af netop The Toffees, der kun er et point efter Wengers tropper og har en kamp mere.

0 kommentarer
Vis kommentarer