Pellegrini kritiserer Chelsea: Skuffende

Manchester City-manager Manuel Pellegrini mener, at en mester bør score mere og spille mere underholdende end Chelsea gør

(Foto: AP)
(Foto: AP)

Manchester City-manager Manuel Pellegrini går i offensiven her mod slutningen af sæsonen, hvor han melder klart ud om sin holdning til, hvordan en kommende engelsk mester bør spille fodbold.

I den forbindelse stikker han til Chelsea. I skrivende stund har Liverpool og Manchester City scoret henholdsvis 25 og 19 mål mere, end Chelsea har i denne Premier League-sæson, og ifølge Pellegrini bør den engelske mester findes blandt de to mest scorende. Hvis ikke det sker, er det synd, mener han.

Se også: Pellegrini: Liverpool er favoritter

- Det ville være skuffende for fodbolden, for fansene, for alle. Jeg mener, at den mest attraktive form for fodbold og evne til at score mål bør belønnes. Jeg siger ikke, at det ikke er vigtigt at forsvare godt. Fodbold er både angreb og forsvar, men jeg mener, at store hold skal spille som store hold, siger Pellegrini ifølge Sky Sports.

Manchester City og Liverpool møder hinanden senere i dag i en kamp, der kan blive ganske afgørende for mesterskabskampen i England.

0 kommentarer
Vis kommentarer