Skuffet Pellegrini: Ufortjent, Liverpool

Manuel Pellegrini var utilfreds med, at hans hold ikke udnyttede overtaget i anden halvleg til at sikre sejren til Manchester City

Manuel Pellegrini var ikke en glad mand, efter Manchester City havde tabt til Liverpool. (Arkivfoto: AP)
Manuel Pellegrini var ikke en glad mand, efter Manchester City havde tabt til Liverpool. (Arkivfoto: AP)

Chilenske Manuel Pellegrini måtte tage fra Anfield med et nederlag i håndbagagen, da hans mandskab Manchester City måtte lægge ryg til et 2-3-nederlag til Liverpool, der efter en rigtig god start på kampen førte 2-0 ved halvtimesmærket.

Se også: TV: Ti sejre på stribe! Liverpool stormer mod mesterskabet

Holdet kom ganske vist på 2-2, men Vincent Kompanys fejl til sidst i opgøret, der tillod Philippe Coutinho at score, blev udslagsgivende for resultatet.

- Det er skuffende, fordi vi taber en kamp, som vi ikke fortjente at tabe. Vi spillede rigtig godt, specielt i anden halvleg og de sidste 15 minutter af første halvleg. Vi havde store chancer, men fodbold er baseret på gode ting og fejl, og vi lavde en fejl, så de vandt kampen, siger Pellegrini ifølge Goal.com.

Se også: Eriksen har en hemmelig fremtidsplan

Efter Liverpools fantomstart kom City godt tilbage i opgøret, men Pellegrini var utilfreds med at spillerne ikke kapitaliserede på overtaget.

- Vi omrokerede holdet og sluttede de sidste 15 minutter af første halvleg af med to store chancer. I anden halvleg var der kun ét hold på banen. Vi scorede to mål og havde to eller tre store chancer til at score, lyder det videre fra manageren.

Se også: Pellegrini kritiserer Chelsea: Skuffende

Manchester City har nu syv point op til Liverpool på førstepladsen. Holdet har dog to kampe i baghånden.

0 kommentarer
Vis kommentarer