TV: Ti sejre på stribe! Liverpool stormer mod mesterskabet

The Reds vandt den dramatisk topkamp mod Manchester City med 3-2 og nærmer sig sit første mesterskab i 24 år

Coutinho jubler efter sit afgørende 3-2-mål i topbraget mellem Liverpool og Manchester City (Foto: AP)
Coutinho jubler efter sit afgørende 3-2-mål i topbraget mellem Liverpool og Manchester City (Foto: AP)

Hvem skal stoppe Liverpool?

Manchester City kunne ikke på Anfield, hvor manager Brendan Rodgers røde hær hentede sin tiende Premier League-sejr på stribe og nu for alvor kan dufte mesterskabet.

Læg bare champagnen på køl, Liverpool-fans, for det her Liverpool-hold stormer af sted mod klubbens første mesterskab i 24 år. Efter 3-2-sejren over Manchester City har de nu distanceret Manchester-klubben med syv point i toppen af Premier League, og selv om City har to kampe i hånden, så får de svært ved at hente det formstærke mandskab fra Anfield.

The Reds, der havde Daniel Agger på bænken, startede som altid med speederen i bund, og efter kun seks minutter brød jublen ud for første gang på et feststemt Anfield.

Topscorer Luis Suárez spillede en god bold i dybden til Raheem Sterling, og den unge englænder tog en smuk dans i Manchester City-feltet og snød både Vincent Kompany og Joe Hart, inden han sparkede bolden i det tomme mål.

Se Sterling bringe Liverpool foran:

Se Sterling bringe Liverpool på 1-0 mod City

Det var Liverpool her, der og alle vegne, og efter et kvarter burde Daniel Sturridge have fordoblet føringen.

Raheem Sterling slog en perfekt bold ind til den giftige angriber, men for en gangs skyld svigtede Sturridge og sendte sit forsøg forbi mål.

Senere fik Steven Gerrard fik en fri hovedstødsmulighed i det 26. minut, men Joe Hart klarede mesterligt.

Den engelske landsholdsmålmand forsøgte at råbe sit hold op, men ingen lyttede. For på det efterfølgende hjørnespark fik Martin Skrtel for meget plads, og den slovakiske forsvarer headede smukt sit syvende sæsonmål ind bag Joe Hart.

Se Skrtels smukke 2-0-scoring:

Skrtel header Liverpool på 2-0

På det tidspunkt var Manchester City-stjernen Yaya Touré udgået med en skade, og gæsterne havde det mere end svært. Mod slutningen af 1. halvleg kom de dog bedre med og var kort før pausen tæt på en reducering.

Først måtte Raheem Sterling heade væk på egen mållinje efter en skovtur af Simon Mignolet, og kort efter måtte den belgiske Liverpool-keeper så ud i fuld længde, da Fernandinho fyrede af.

Se også: Pellegrini kritiserer Chelsea: Skuffende

I anden halvleg startede Manchester City, som de var sluttet i første, og særligt David Silva skabte problemer for hjemmeholdet.

Efter 57 minutter reducerede den lille spanier reducerede efter godt sammenspil med James Milner, og kort var Edin Dzeko meget tæt på at nå frem til en centring fra Silva, men Liverpool slap med skrækken.

Det gjorde de til gengæld ikke i det 62. minut, og igen stod Silva bag.

Se Silvas reducering:

Her tænder Silva håbet for City

Spanieren lagde bolden på tværs i feltet, og Glen Johnson var uheldig at rette det af. Målmand Simon Mignolet sprællede forgæves, City havde udlignet til 2-2.

Se Johnsons selvmål:

City udligner på Johnsons selvmål

Slutningen af 2. halvleg blev en åben slagudveksling med chancer i begge ender. David Silva var et skostørrelse fra at kunne styre et indlæg ind bag Mignolet med et kvarter igen, men den livlige spanier måtte se sit forsøg snige sig forbi.

Og så slog Liverpool til igen. Og nok engang så Kompany skidt, skidt ud. Manchester Citys forsvarschef kiksede fuldstændig, da han skulle sparke væk, og det ga' en gratis mulighed på kanten af til Coutinho.



Den brasilianske kreatør tøvede ikke og huggede bolden fladt forbi Joe Hart til en 3-2-føring til Liverpool med kun 12 minutter igen.

Se Coutinho blive matchvinder:

Vild kamp! Her sænker Coutinho City - Se målet

Manchester City pressede i slutminutterne på, men fik ikke passeret Simon Mignolet, så jublen kunne efter 95 højspændte minutter bryde ud på Anfield.

Mesterskabet kommer tættere og tættere på...

0 kommentarer
Vis kommentarer