TV: Døm selv: Er der forskel på disse svinestreger?

Quincy Antipas og Jordan Henderson var begge ude med riven i weekendens kampe. Skulle de begge have haft rødt?

Liverpool vandt 3-2 over Manchester City i en underholdende og tæt mesterskabskamp på Anfield Road.

Med sejren kom Liverpool et stort skridt tættere på Premier League-titlen, og derfor overlever Jordan Henderson nok, at han blev vist ud i slutningen af den spændende kamp, da han med en svinsk tackling kom alt for sent ind i en nærkamp med Samir Nasri.

Henderson udvist - Se den vanvittige tackling her

Et par timer senere på danske breddegrader spillede AaB og Brøndby også topkamp. Her var der dog ikke rigtig tvivl om kampens udfald, da det bolsjestribede førerhold fra Aalborg snuppede alle tre point med en 2-0-sejr, hvor Brøndby aldrig kom rigtig tæt på at true det nordjyske mål.

I slutminutterne af den kamp var det Brøndbys Quincy Antipas, der var ude med riven, og i næsten Jordan Henderson'sk stil, kom han for sent ind med sin tackling på Jakob Ahlmanns skinneben.

Skulle BIF-profil have været smidt ud? Se den vanvittige tackling her

Modsat Henderson så slap Antipas med et gult kort, selvom de to tacklinger ellers synes ens.

Men hvad synes du. Skulle Brøndbys zimbabweaner også være præsenteret for det røde kort? Var Hendersons tackling kun til gult? Se de to tacklinger på skinneben i video-klippene øverst oppe, vurdér og stem nedenfor.

AaB's Jakob Ahlmann er ikke i tvivl.

- Jeg har efterfølgende set den på tv, og synes, den ser ret voldsom ud, så jeg mener, den burde have givet rødt. Jeg sparker bolden væk, og han kommer alt for sent og rammer mig, siger Jakob Ahlmann til tipsbladet.dk og understreger, at han ikke tror, det var med vilje.

- Det er en del af fodbolden, at vi får nogle skrub. Han var hurtigt ovre og sige undskyld, og jeg snakkede også med ham efter kampen, så der er ingen bad feelings der. Han mistimede en tackling. Det er, hvad der sker.

Se også: TV: Ti sejre på stribe! Liverpool stormer mod mesterskabet

0 kommentarer
Vis kommentarer