Ord for ord: Det sagde grædefærdig Gerrard i peptalk

Steven Gerrard lignede jordens lykkeligste mand, da Liverpool havde slået Manchester City, men viste alligevel sine lederevner

Tårerne løb ned af kinderne på Steven Gerrard, da Liverpool havde slået Manchester City med 3-2. Et gigantisk skridt mod Premier League-titlen var taget, og det var mere, end hvad den loyale anførers tårekanaler kunne stå for.

Ikke desto mindre samlede 'Captain Fantastic' sine holdkammerater og gav på live-tv en hurtig peptalk. I toppen af artiklen kan du se, hvordan det forløb.

- Dette må fandme ikke glippe nu! Hør her. Hør her. Det her er ovre. Nu tager vi til Norwich. Nøjagtig det samme. Vi kører på igen. Kom nu!, lød peptalken fra Liverpools anfører.





Se også: TV: Ti sejre på stribe! Liverpool stormer mod mesterskabet

Inden peptalken havde publikum på Anfield været vidne til et festfyrværkeri af en topkamp. Liverpool kom i vanlig stil blæsende ud af starthullerne og bragte sig på 1-0 allerede efter seks minutter, og cirka tyve minutter senere øgede de til 2-0.

Men i 2. halvleg kom Manchester City igen og fik udlignet til 2-2, inden et kæmpe forsvarskoks af den ellers så solide Vincent Kompay gav Coutinho muligheden for at sparke sejren hjem til Liverpool. Du kan se højdepunkter fra det fremragende opgør herunder.

LFC-Man. City : 3-2 - Se højdepunkterne fra den vilde kamp

0 kommentarer
Vis kommentarer