Liverpool-legende slagter Liverpool-keeper

Bruce Grobbelaar, der vandt mesterskabet seks gange med Liverpool, er alt andet end imponeret af Simon Mignolet

(Foto: Empics)
(Foto: Empics)

- Et hold, der inkasserer så mange mål, burde ikke føre ligaen.

Kommentaren kommer fra den legendariske Liverpool-keeper Bruce Grobbelaar, der peger på målmand Simon Mignolet som hovedansvarlig for de mange mål, der er scoret mod Liverpool i denne sæson.

- Se på hvor mange mål Mignolet (42) har inkasseret sammenlignet med Petr Cech (24) i Chelsea. Mignolet er en er en god shotstopper, men han er langt fra den bedste allround målmand.

Se også: Suarez dropper tv og radio: Vil ikke høre titelsnak

- En god målmand er hurtig på fødderne, spiller bolden ud bagfra og har kontrol i feltet. En målmand må aldrig blive passeret - som Mignolet er blevet - på et hovedstød fra tre meter. Målmandstræneren må arbejde hårdere med ham, og selvfølgelig kan Mignolet blive bedre, lyder det også fra Grobbelaar, der selv vandt Europa Cup'en for Mesterhold (forgængeren til Champions League, red.) og mesterskabet seks gange med Liverpool i et interview med Prostate Cancer UK.

Se også: Avis: Liverpool vil forgylde stortalent

Men selv om Grobbelaar runder ovenstående salve af med en lille kompliment, så er han slet ikke færdig med kritikken af den nuværende Liverpool-målmand.

- En anden pointe med Mignolet er hans position på frispark. Han starter ikke det rigtige sted fra. Både holdet og forsvaret er for langt tilbage - de står næsten oven på ham. Han sætter sig ikke nok i gennem.

Se også: Liverpool må undvære sin lykkeamulet

Når alt det negative er sagt, så er den sydafrikansk-fødte målmandslegende mere end positiv overfor Liverpools mesterskabschancer.

- De kan helt sikkert vinde mesterskabet. Jeg blev spurgt i november og svarede, at jeg troede på mesterskabet.

Se også: Gerrard: Derfor græd jeg efter kampen

- Alle grinede af mig, men de griner ikke nu. De spiller fantastisk fodbold og angrebslinjen med Suarez, Sturridge og Sterling er fantastisk. De er hurtige og er en fornøjelse at se spille.

- Liverpool lukker for mange mål ind, men de kan helt sikkert blive mestre.

0 kommentarer
Vis kommentarer