City-stjerne tuder: Ingen kender mig

Manchester Citys midtbanemotor Yaya Toure er ikke en tilfreds mand. Han mener ikke, at han og andre afrikanere får kredit nok for deres kvaliteter

Samir Nasri har været ude i pressen og forsvare sin gode ven Yaya Toure, der ikke føler, han får nok anerkendelse for sit fine fodboldspil. (Foto: AP/Rui Vieira)
Samir Nasri har været ude i pressen og forsvare sin gode ven Yaya Toure, der ikke føler, han får nok anerkendelse for sit fine fodboldspil. (Foto: AP/Rui Vieira)

Det er åbenbart hårdt at være Manchester City-spiller for tiden. Specielt, hvis man har nogle af verdens allerbedst betalte boldben, scorer mål efter behag og fansene synger ens navn.

Citys afrikanske midtbanestjerne kunne godt bruge en Kleenex og en lille violin med friske strenge. Den 30-årige ivorianer føler sig nemlig overset i fodboldverdenen, hvor han mangler anerkendelse for sine bedrifter på banen.

- Hvis du tager til en hvilken som helst del af Afrika, så vil folk sige 'Ja, Messi kender vi. Men hvis du tager til Europa og siger siger 'Yaya Toure', så vil folk svare, 'hvem er det'. Nogen vil sige, de kender mit navn, men ikke mit ansigt. Men de vil helt sikkert genkende Messis ansigt, siger Yaya Toure til BBC.

Se også: City-boss: De andre smider også point

Toures tuderi kommer efter, at holdkammeraten Samir Nasri har været ude i pressen og forsvare den lange afrikaner fra Elfenbenskysten, fordi franskmanden ikke mener, at Toure og andre dygtige afrikanere er værdsat nok i fodboldverdenen.

- Jeg synes helt bestemt, det Samir sagde var sandt. For at være helt ærlig er anerkendelsen kun kommet fra fansene. Jeg har ikke lyst til at være hård eller negativ, men bare ærlig, siger afrikaneren.

Den kære Toure har samtidig overskud til at dele ud af sin patriotisme over for Elfenbenskysten, nu hvor resten af verden ikke vil rose ham.

- Jeg er meget stolt over at være afrikaner. Jeg vil gerne forsvare det afrikanske folk, og jeg vil vise over for verdenen, at afrikanske spillere kan være lige så gode som europæiske og sydamerikanske, siger Toure.

Se også: City-stjerne bliver klar til titelafgørelse

Og så nåede Toure da også lige at advare om, hvor skuffet han bliver, hvis han ikke kåres til årets spiller i Premier League.

- Jeg vil bestemt blive skuffet. Som engelsk mester og vinder vil jeg altid vinde.

I denne sæson har afrikaneren indtil videre været i topform for City. 18 mål og fem assists i 31 Premier League-kampe er det blevet til for Toure.

0 kommentarer
Vis kommentarer