Engelsk topklub ramt af kokainskandale

The Observer skriver søndag, at to ledere fra en engelsk storklub er blevet taget i at sniffe kokain i forbindelse med en af klubbens udekampe

Endnu en stor skandale er ved at bryde ud i engelsk fodbold, hvor to ledere i en storklub er blevet taget i at sniffe kokain. (Foto: Casper Dalhoff)
Endnu en stor skandale er ved at bryde ud i engelsk fodbold, hvor to ledere i en storklub er blevet taget i at sniffe kokain. (Foto: Casper Dalhoff)

En større skandale er under opsejling i toppen af engelsk fodbold.

To repræsentanter fra en engelsk topklub er taget på fersk gerning med snuden ned i en omgang kokain. Og det er tilmed sket under en udekamp, hvor de to personer tilmed er blevet fanget i bestyrelseslokalet hos modstanderen i gang med akten.

Det skriver den engelske avis The Observer søndag.

Se også: La Liga-spiller knaldet for kokain Se også: Ups! Rytter tabte pillerør under Paris-Roubaix



Se også: 'Liderlige djævle': United-stjerner i sexchat-skandale

Politiet er i gang med at undersøge sagen, der allerede er blevet rygtet til de andre klubber i ligaen. Avisen skriver ikke, om det er Premier League eller The Championship, skandalen er.

Men en unavngiven kilde fra klubben fortæller, at han blev bekymret, da han opdagede et hvidt pulver på en af de involverede repræsentanters jakke.

En højtstående og anonym kilde i klubben siger til avisen, at en intern undersøgelse er i gang 'efter påstande om, at hårde stoffer var blevet taget af bestemte personer i klubben.

- Politiet er blevet informeret, det samme har den pågældende liga, så nu er det op til dem at vurdere, om nogen skal stilles til ansvar, fortæller kilden.

0 kommentarer
Vis kommentarer