Chelsea i choknederlag: Matchbold Liverpool

Liverpool kan dufte mesterskabet for første gang i 24 år efter Chelseas sensationelle hjemmebanenederlag mod Sunderland

Connor Wickham chokerer Stamfolrd Bridge med sin scoring til 1-1. (Foto: AP)
Connor Wickham chokerer Stamfolrd Bridge med sin scoring til 1-1. (Foto: AP)

De kan så småt begynde at finde champagneflaskerne og mesterskabstrøjerne frem på Anfield Road. Lørdag eftermiddag fik Daniel Aggers Liverpool sig en gigantisk gave, da nærmeste konkurrent til Premier League-titlen, Chelsea, hjemme på Stamford Bridge sensationelt tabte med 2-1 til nedrykningstruede Sunderland.

Liverpool er to point foran Chelsea, har spillet en kamp færre og møder søndag Norwich i en kamp, der kan bringe 'De Røde' fem point foran London-mandskabet inden de to klubbers indbyrdes møde i Liverpool om en uge.

Se også: Liverpool må undvære sin lykkeamulet

Nederlaget var Chelsea-manager José Mourinhos første på hjemmebane i Premier League - efter 77 kampe på stribe uden at tabe på eget græs.

Det begyndte ellers planmæssigt for det blå-klædte London-mandskab, da Samuel Eto'o allerede efter 12 minutters spil bragte Chelsea på 1-0, da han kom først på bolden efter et hjørnespark.

Se Eto'os mål og jubeldans her:
TV: Mål-Eto'o danser for Mourinho

Siden havde hjemmeholdet masser af halve og trekvarte chancer for at bringe sig yderligere foran, men reservekeeper Schwarzer valgte at give en ripost på et Sunderland-langskud, og så kunne gæsternes Connor Wickham udligne.

Se Chelsea-keeperen koste mål her:
TV: Av, Schwarzer - Det havde Cech ikke gjort

Sunderland, der i sidste spillerunde snuppede livsvigtige point fra det tredje tophold, Manchester City, ved at spille 2-2 på de lyseblås hjemmebane, havde fået smag for at drille titelaspiranterne. Ti minutter før slutfløjtet gik Azpilicueta klodset ind i Altidore i straffesparksfeltet og Borini eksekverede stensikkert fra 11-meterpletten.

Liverpool spiller på udebane mod Norwich søndag kl. 13.00 dansk tid og kan tage et kæmpeskridt mod sin første Premier League-titel nogensinde med en sejr over de gul-grønne kanariefugle, som i ligaens nederste del kæmper for overlevelse.

Liverpool tager til Norwich med ti sejre på stribe og kan udover afstanden til Chelsea lægge yderligere pres på Manchester City, der mandag møder WBA. Og om en uge går England fodboldamok, når Chelsea gæster Anfield i en kamp, der vil give et meget tydeligt fingerpeg om, hvor Premier League-titlen 2013/14 skal havne.

Se også: TV: Vred Mourinho i bizart interview

0 kommentarer
Vis kommentarer