SLUT: Matchfakta Norwich-Liverpool

Bare bedst: Luis Suarez er kontroversiel, men han er svær at komme udenom, når Årets Spiller kåres i næste weekend. Følg dagens kamp mod Norwich her

På Anfield kan de ikke få nok af topscorer Luis Suarez.

De synger for ham og hylder ham som en klubbens store navne.

’His name is Luis Suarez, he wears the famous red - I just can’t get enough, I just can’t get enough’.

Men det er bestemt ikke alle steder Premier League-topscoreren er lige populær.

Han bliver ofte mødt af pibekoncert og vrede fans, når Liverpool spiller på udebane, som de gør i dag fra kl. 13 mod Norwich. Suarez er berygtet for at filme og smide sig ned for et godt ord. Og netop hans ufine metoder skaber vrede hos både modstandere og især hos andre fans.

Se også: Kollega forstår Mourinho: Jeg ville have været rasende

Om én uge offentliggør PFA, Professionel Fottballers Association, vinderen af titlen som Årets Spiller. En pris, hvor spillerne stemmer og bestemmer valget.

Her kommer det frem, om Luis Suarez virkelig er så upopulær, at spillerne nægter at anerkende ham for en imponerende sæson, hvor han lige nu blot er to træffere fra at tangere scoringsrekorden i Premier League. Den har Alan Shearer og Cristiano Ronaldo med 31 mål i den nuværende turneringsform med 38 kampe.

Ingen tvivl om Suarez
Flere fremtrædende engelske fodboldskribenter nægter at tro, at Luis Suarez bliver forbigået, selv om han i sandhed splitter fodboldfans i to lejre: De, der elsker og ham, og den store gruppe, der direkte hader synet af ham.

- Jeg har ærlig talt svært ved at se, hvorfor Luis Suarez ikke vinder. Han har været fuldstændig i særklasse i denne sæson, siger John Edwards, journalist på Daily Mail.

Se også: TV: Hvordan undgik Chelsea-stjernen direkte rødt?



Se også: Chelsea i choknederlag: Matchbold Liverpool

Samme melding kommer fra Tony Barrett fra The Times

- Luis Suarez har ubetinget været den bedste spiller i Premier League i denne sæson.

Viasat-kommentatoren Niels Christian Frederiksen kan godt forstå, at Luis Suarez er upopulær i spillerkredse, men han erkender samtidig, at den kontroversielle angriber fra Uruguay er svær at komme udenom.

Usympatisk
- Suarez er usympatisk på fodboldbanen, men det er jo ikke en fairplay-pris, som skal uddeles. Derfor må han vinde, fordi han individuelt har været i særklasse i denne sæson. Lige nu finder du måske ikke en bedre angriber i verden. Men han provokerer, er ukollegial og smider sig for et godt ord. Hvis han bliver forbigået, kan jeg godt se, at man i stedet vælger den noble gentleman Steven Gerrard, siger Niels Christian Frederiksen.

6’erens fodboldekspert Morten Bruun, der er glødende Manchester United-fan, peger også ubetinget på Luis Suarez.

Luke Shaw bliver hyldet af fansene efter sin landsholdsdebut mod Danmark. Han debuterede i en alder af blot 18 år. (Foto: Alastair Grant) Plus Englands nye verdensstjerne



Se også: 'Gerrard blandt verdens bedste midtbanespillere'

- Luis Suarez er den spiller i Premier League, der har haft størst betydning for sit hold. Det er trods alt ikke en pris til den, der har opført sig bedst. Jeg har overgivet mig, fordi han har løftet Liverpool så fornemt i sæsonen. Men det bliver spændende at se, når kåringen bliver afgjort, om Suarez er lige så upopulær hos alle spillerne, som han er hos alle andre klubbers fans, påpeger 6’erens ekspert, Morten Bruun.

Luis Suarez og Liverpool skal i dag fortsætte jagten på det første mesterskab i 24 år. Klubben kan selv afgøre tingene, hvis de vinder de sidste fire kampe i træk. Holdet står med ti sejre i træk og er ubesejrede de seneste 15 kampe.

Norwich er guf
Modstanderen i eftermiddag er nedrykningstruede Norwich – Luis Suarez’ favoritmodstander.

Premier League-topscoreren lavede fire mål i starten af december, da Liverpool udraderede Norwich 5-1 på Anfield. I sidste sæson scorede han fire gange i to kampe mod Norwich. I sæsonen tidligere scorede han hattrick, da Liverpool vandt 3-0 på udebane mod Norwich.

Luis Suarez har altså scoret 11 mål mod Norwich de seneste fire kampe og kan meget vel forøge sin målhøst i dag.

Du kan følge kampen mellem Norwich og Liverpool direkte her på sitet og TV3 Sport 2 fra kl. 13.

1 af 2 
2 af 2 
0 kommentarer
Vis kommentarer