Se kandidaterne til årets spiller i England

Kandidaterne til årets spiller i England tæller hele tre Liverpool-spillere

(Foto: AP)
(Foto: AP)

Spillerforeningen i England, The PFA, har siden 1973/74-sæsonen kåret årets spiller i England. Og denne sæson er heller ingen undtagelse. Nu har foreningen offentliggjort sine kandidater til prisen.

Liverpools fantastiske sæson, der måske kan give klubbens det første mesterskab i 24 år, afspejler i den grad kandidatfeltet, da hele tre af de i alt seks nominerede er fra netop Liverpool.

Se også: Dortmund-skænderi kan sende Reus til United

Det drejer sig konkret om Steven Gerrard, Luis Suarez og Daniel Sturridge. Chelseas Eden Hazard, Manchester Citys Yaya Toure og Southampton-kometen Adam Lallana er de sidste tre nominerede.

Prisen blev sidste år uddelt til den nuværende Real Madrid-spiller Gareth Bale, der fik den efter en forrygende sæson for Tottenham. Steven Gerrard er den eneste af de nominerede, der tidligere har prøvet at vinde prisen. Det gjorde han tilbage i 2005/06-sæsonen.

Se også: Er han Christian Eriksens nye træner?

Lykkes det ikke for hverken Daniel Sturridge eller Eden Hazard at vinde årets spiller, kan de trøste sig med, at de også har chancen i kategorien årets unge spiller. Her er de nomineret med Everton-spilleren Ross Barkley, Aaron Ramsey fra Arsenal, Liverpools Raheem Sterling og Luke Shaw fra Southampton.

0 kommentarer
Vis kommentarer