Tidl. Bayern-angriber overvejer stadig Stoke-tilbud

Ivica Olic overvejer stadig muligheden for som 34-årig at slutte sig til Stoke for at prøve kræfter med Premier League.

Ivica Olic i Bayern-trøjen (Foto: AP)
Ivica Olic i Bayern-trøjen (Foto: AP)

Det er efterhånden en rum tid, siden Stoke Citys Mark Hughes lagde et kontrakttilbud foran Ivica Olic. Kroatens kontrakt med Wolfsburg udløber til sommer, men han har endnu ikke besluttet sig for, hvad fremtiden skal bringe for, fortæller den tidligere Bayern München-angriber, der har spillet i Wolfsburg siden 2012.

- Jeg har ikke skrevet under på noget, og jeg har heller ikke bestemt mig endnu, siger han til Jutarnji.

Hver dag tænker jeg: 'I morgen vil jeg beslutte mig', men der er stadig ingen i morgen. Alle muligheder er stadig åbne, og jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal gøre. En dag vil jeg vågne op og fortælle mig selv, at jeg vil blive i Wolfsburg. Og når jeg så kører i bilen, er jeg sikker på, at jeg vil skrive under på en ny kontrakt. Men når jeg kommer hen til klubben, vil jeg ikke skrive under. En anden dag, jeg vågner op, vil jeg sige til mig selv, at nu skal jeg til Stoke. Jeg er virkelig i tvivl. Begge muligheder har fordele og ulemper, fortæller Olic videre.

Angriberen har scoret 13 mål i 29 kampe for Wolfsburg i Bundesligaen i denne sæson.

0 kommentarer
Vis kommentarer