Første store navn afviser United-job

- Min kontrakt med Borussia Dortmund og folkene her er ubrydelig, siger den tyske toptræner til The Guardian

Jurgen Klopp ønsker ikke jobbet i Manchester United (Foto: AP)
Jurgen Klopp ønsker ikke jobbet i Manchester United (Foto: AP)

Hvis mange Manchester United-fans har tyske Jürgen Klopp stående øverst på deres ønskeliste, kan de godt strege tyskerens navn ud.

Den 46-årige succestræner afviser nemlig overfor The Guardian, at han er i spil til at overtage efter David Moyes.

Se også: United fyrer managers på stribe



Se også: Sivebæk om Moyes-fyring: Tidspunktet er underligt

- Manchester United er en fantastisk klub, og jeg føler mig i familie med deres vidunderlige fans. Men min kontrakt med Borussia Dortmund og folkene her er ubrydelig, siger han til avisen.

Klopp, der ifølge flere kilder skulle figurerer højt på United-ledelsens liste, forlængede i oktober sin kontrakt med Ruhr-klubben frem til 2018 og forsikrer, at ’forelskelsen stadig er varm’.

Hverken han eller klubben tror, at man har ramt det højest opnåelige niveau, selv om storebror Bayern München fisker profiler som Mario Götze og Robert Lewandowski.

Klubben er i god økonomisk gænge efter at være gået næsten-konkurs i 2005, og Klopps opbygning af et ungt hold fra 2008 har ført til to mesterskaber, en pokaltriumf og en Champions League-finale sidste år.

Måske vil trafikken endda gå den modsatte vej. Dortmund skulle således være interesseret i at hente japanske Shinji Kagawa hjem igen fra Old Trafford.

Se også: 9 grunde til Moyes' fyring



Se også: Her er favoritterne til at afløse Moyes

FAKTA: Sådan er det gået United under Moyes

Manchester United har tirsdag valgt at fyre David Moyes, som end ikke fik en hel sæson i mesterklubben.

9. maj 2013 annoncerer Manchester United, at David Moyes tager over som manager efter Alex Ferguson. Moyes ansættes på en seksårig kontrakt og begynder 1. juli 2013.

22. april 2014 meddeler Manchester United, at Moyes er fyret.

Sådan er det gået for United under Moyes:

Premier League:
* Manchester United ligger lige nu nummer syv med 57 point efter 34 kampe (38 kampe i sæsonen). Dermed er United ude af spillet om Champions League-billetter og får meget svært ved at nå Europa League.

* I sæsonen 1991/1992 blev Manchester United nummer 2 i Premier League, og siden er holdet endt i top-3 alle sæsoner indtil denne sæson, hvor de holdet realistisk får svært ved at nå højere op end den øjeblikkelige 7.-plads. Top-fire er ikke muligt at nå - ikke engang i teorien.

* Den elendige indsats i Premier League sættes i relief af, at United taber begge ligaopgør mod lokalrivalerne fra Manchester City, mod ærkerivalerne fra Liverpool og sågar mod Moyes tidligere klub, Everton.

Champions League:
* United leverer en godkendt indsats. Vinder den indledende gruppe, slår Olympiakos ud i 1/8-finalen, inden holdet i kvartfinalen taber samlet til Bayern München.

Pokalturneringer:
* I FA Cuppen taber United i tredje runde skuffende hjemme 1-2 til Swansea.

* I den lille pokalturnering - Capital One Cup - taber United efter straffespark til Sunderland i semifinalen.

FA Community Shield:
* 11. august 2013 vinder Manchester United med Moyes i spidsen FA Community Shield - en kamp mellem mesteren og FA Cup-vinderen. United slår Wigan 2-0.

Ritzau

FAKTA: Blå bog om David Moyes

* Navn: David William Moyes

* Født: 25. april 1963, Skotland (50 år)

Trænerkarriere:

* 1998 til 2002: Manager i Preston North End som han i sin trænerperiode førte fra 3. division til i sæsonen 2000-01 at spille om oprykning til Premiere League, som de dog tabte.

* 2002 til 2013: Manager i Everton F.C.. Blev flere gange kåret til "Manager of the Year".

* 2013 til 2014: Manager i Manchester United. Overtog posten, efter at legenden Alex Ferguson trak sig tilbage. Moyes og Manchester United havde oprindeligt skrevet en seksårig kontrakt.

Kilder: soccerbase.com, bold.dk

Ritzau

1 af 2 Jürgen Klopp har hørt sit navn kædet sammen med Manchester United, men hans loyalitet ligger i Dortmund, forsikrer han (Foto: AP)
2 af 2 Jurgen Klopp ønsker ikke jobbet i Manchester United (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer