Victor Moses skal tilbage til Chelsea

Victor Moses er lejet ud fra Chelsea til Liverpool, men nigerianeren fastslår, at han ikke har nogen langsigtet fremtid på Anfield.

Victor Moses blev før denne sæson udlejet fra Chelsea til Liverpool, med hvem han lige nu ligger til at vinde det engelske mesterskab. Og gør han det, kan han passende tage sin guldmedalje med til London og vifte med den foran alle Chelsea-spillerne i næste sæson.

For tilbage til Chelsea det skal Victor Moses, der dermed afviser, at hans lejeaftale med Liverpool kan blive gjort permanent.



Se også: Rodgers: Anfield bliver utrolig mod Chelsea

- Jeg er Chelsea-spiller. Jeg kom til Liverpool for at udføre et professionelt stykke arbejde, men efter sæsonen skal jeg tilbage til Chelsea for at kæmpe for min plads, siger Victor Moses til skysports.com.

Den 23-årige nigerianer har været marginalspiller for Liverpool hele sæsonen og har blot scoret et enkelt mål – det var i fjerde spillerunde mod Swansea.

0 kommentarer
Vis kommentarer