Moyes første ord: Takker alle - pånær spillerne

David Moyes udtaler sig for første gang om fyringen i Manchester United

David Moyes taler for første gang siden fyringen (Foto: AP)
David Moyes taler for første gang siden fyringen (Foto: AP)

Den nu tidligere Manchester United-manager David Moyes har onsdag eftermiddag for første gang udtalt sig oven på sin fyring i klubben tirsdag.

I et statement fra den engelske League Manager Association ser således tilbage på sin tid hos den engelske storklub, der som bekendt ikke engang varede et år. Selvom tiden Manchester United blev kort og uden den store succes udtaler David Moyes sig diplomatisk og med respekt.

- Jeg var og vil altid være stolt af, at jeg blev ansat som manager for Mancheter United, en af verdens største klubber. At overtage ansvaret efter en så lang periode med kontinuitet, stabilitet og succes i klubben ville uundgåeligt blive en markant udfordring, men det var en udfordring, jeg nød og aldrig fortrød at have taget imod, siger David Moyes.

Se også: Nu starter udrensningen i United



Se også: Se prisen: United slipper 'billigt' fra Moyes-fyring

- Omfanget af jobbet som manager i United er enormt, men jeg har arbejdet hårdt, og det samme gælder min trænerstab. Jeg takker dem for deres dedikation og loyalitet, tilføjer han.

David Moyes påpeger, at han skulle genopgbygge Manchester United samtidig med at levere resultater, og han deler fansenes frustration over den skuffende sæson.

- Vi var fuldt ud fokuserede og dedikerede til processen og arbejdet med den fundamentale genopbygning, der er nødvendig på førsteholdet. Dette skulle opnås samtidig med at vi skulle levere gode resultater i Premier League og Champions League. Men i løbet af denne overgangsfase har præstationerne og resultaterne ikke været, hvad Manchester United og klubbens fans er vant til eller forventer, og jeg både forstår og deler deres frustration, lyder det fra den skotske manager, der ikke lader sig slå ud af fyringen i Manchester United.

Se også: 9 grunde til Moyes' fyring



Se også: Her er favoritterne til at afløse Moyes

- Jeg har altid ment, at en manager aldrig stopper med at lære i løbet af sin karriere, og jeg ved, at jeg vil tage uvurderlig erfaring med fra min tid som United-manager. Jeg er fortsat stolt over at have ført holdet til kvartfinalerne i dette års Champions League, og jeg er fortsat taknemmelig over for Sir Alex Ferguson, der troede på mine evner og gav mig chancen for at være manager for Manchester United, siger han.

David Moyes efterlod Manchester United på syvendepladsen i Premier League, hvor klubben har fire kampe tilbage. Her kommer Ryan Giggs til at stå i spidsen for holdet som midlertidig manager.

David Moyes er færdig i United. (Foto: AP) Sport og Spil Moyes kortlagt - så dårlig var han

FAKTA: Sådan er det gået United under Moyes

Manchester United har tirsdag valgt at fyre David Moyes, som end ikke fik en hel sæson i mesterklubben.

9. maj 2013 annoncerer Manchester United, at David Moyes tager over som manager efter Alex Ferguson. Moyes ansættes på en seksårig kontrakt og begynder 1. juli 2013.

22. april 2014 meddeler Manchester United, at Moyes er fyret.

Sådan er det gået for United under Moyes:

Premier League:
* Manchester United ligger lige nu nummer syv med 57 point efter 34 kampe (38 kampe i sæsonen). Dermed er United ude af spillet om Champions League-billetter og får meget svært ved at nå Europa League.

* I sæsonen 1991/1992 blev Manchester United nummer 2 i Premier League, og siden er holdet endt i top-3 alle sæsoner indtil denne sæson, hvor de holdet realistisk får svært ved at nå højere op end den øjeblikkelige 7.-plads. Top-fire er ikke muligt at nå - ikke engang i teorien.

* Den elendige indsats i Premier League sættes i relief af, at United taber begge ligaopgør mod lokalrivalerne fra Manchester City, mod ærkerivalerne fra Liverpool og sågar mod Moyes tidligere klub, Everton.

Champions League:
* United leverer en godkendt indsats. Vinder den indledende gruppe, slår Olympiakos ud i 1/8-finalen, inden holdet i kvartfinalen taber samlet til Bayern München.

Pokalturneringer:
* I FA Cuppen taber United i tredje runde skuffende hjemme 1-2 til Swansea.

* I den lille pokalturnering - Capital One Cup - taber United efter straffespark til Sunderland i semifinalen.

FA Community Shield:
* 11. august 2013 vinder Manchester United med Moyes i spidsen FA Community Shield - en kamp mellem mesteren og FA Cup-vinderen. United slår Wigan 2-0.

Ritzau

FAKTA: Blå bog om David Moyes

* Navn: David William Moyes

* Født: 25. april 1963, Skotland (50 år)

Trænerkarriere:

* 1998 til 2002: Manager i Preston North End som han i sin trænerperiode førte fra 3. division til i sæsonen 2000-01 at spille om oprykning til Premiere League, som de dog tabte.

* 2002 til 2013: Manager i Everton F.C.. Blev flere gange kåret til "Manager of the Year".

* 2013 til 2014: Manager i Manchester United. Overtog posten, efter at legenden Alex Ferguson trak sig tilbage. Moyes og Manchester United havde oprindeligt skrevet en seksårig kontrakt.

Kilder: soccerbase.com, bold.dk

Ritzau

0 kommentarer
Vis kommentarer