Mesterskab til Gerrard vil overgå alt

Alle taler pænt om Steven Gerrard, og mange neutrale fans vil glæde sig, hvis han får titlen, mener ekspert

Steven Gerrard har vundet næsten alt som minister - bortset fra Premier League. Den titel er han tæt på at vinde med Liverpool, der blot skal bruge syv point i sæsonens sidste tre kampe. (Foto: Peter Byrne)
Steven Gerrard har vundet næsten alt som minister - bortset fra Premier League. Den titel er han tæt på at vinde med Liverpool, der blot skal bruge syv point i sæsonens sidste tre kampe. (Foto: Peter Byrne)

Billlederne af Steven Gerrard i tårer gik verden rundt.

Et særsyn, at kaptajnen viste så stærke følelser for åbent tæppe og foran et fuldsat Anfield, samt millioner af tv-seere verden rundt.

Men de fantastiske nærbilleder af Captain Fantastic fra kampen mod Manchester City for et par uger siden fortalte historien om, hvor meget et mesterskab betyder for Steven Gerrard.

Det betyder alt.

Steven Gerrard er symbolet på den specielle Liverpool-ånd, hvor passion, tro og håb er nøgleordene. Han er født på Merseyside, har rødder i arbejdermiljøet og har haft Hillsborough-katastrofen tæt inde på livet, da han mistede sin fætter, 10-årige Jon-Paul Hooley, under ulykken.

Du kan finde mange klubikoner; men du finder ikke mange spillere med større dedikation til sin klub end Gerrard.

- Steven er fantastisk. Både som menneske og fodboldspiller. Han er faktisk meget åben i forhold til, hvor stor en stjerne han i virkeligheden er, som Daniel Agger tidligere har forklaret til Ekstra Bladet.

Som spiller har Steven Gerrard vundet det meste - Champions League, UEFA Cup’en, FA Cup’en og Liga Cup’en. Men mesterskabet har han aldrig vundet, og tvivlen har faktisk naget ham i mange år.

Se også: Se kandidaterne til årets spiller i England

Det var også derfor, han kort efter Champions League-triumfen i 2005 var tæt på et skifte til Chelsea. Han følte ikke, Liverpool flyttede sig nok i jagten på at vinde titlen, og så skuffede det ham, at der gik seks uger, før Liverpool tilbød ham en ny kontrakt, efter Champions League-titlen kom i hus.

Mourinho havde omsider fået overtalt ham til at skifte til Chelsea. Sådan så det i hvert fald ud i starten af juli 2005. Chelsea havde budt 400 mio. kr., Liverpool havde afvist, men kunne ikke holde på den lokale helt, indtil han ombestemte sig over natten og blev på Merseyside.

En beslutning Steven Gerrard på intet tidspunkt har fortrudt. Chelsea vandt flere mesterskaber uden Gerrard; men nu kan han komme endnu tættere på drømmen, hvis Chelsea besejres i dag på Anfield. Nu er Gerrard tættere på drømmen end nogen sinde. Han var også tæt på i 2009, men dengang stod han ikke med afgørelsen i egne hænder.

- Jeg har ikke fortrudt de valg, jeg har taget i min karriere. Jeg er meget glad for, jeg blev i Liverpool. Jeg er anfører for den klub, jeg elsker, og den klub, der betyder mere for mig end nogen anden. Jeg udlever min drøm her i Liverpool, hvor jeg er på hold med verdensklasse-spillere.

Se også: 'Gerrard blandt verdens bedste midtbanespillere'

Han uddybede:

- Selvfølgelig vil jeg elske at vinde Premier League, og det kunne måske være sket, hvis jeg skiftede klub. Men ville Premier League-titlen betyde mere end de titler, jeg allerede har vundet. Nej, det ville den ikke, sagde Steven Gerrard for et par år siden i forbindelse med udgivelsen af selvbiografien My Liverpool Story.

I dag er han formentlig på helt andre tanker, fordi titlen er så tæt på.

Niels Christian Frederiksen, ekspert på Viasat, kalder det en genialitet af de helt store, da Brendan Rodgers besluttede at rykke Gerrard ned i en kontrollerende rolle på midtbanen.

- Steven Gerrard er blevet genfødt som fodboldspiller. Jeg ved ikke, om Liverpool er blevet inspireret af Juventus, der rykkede Pirlo ned i samme rolle, da han var oppe i årene. Men sådan, som han har spillet her i foråret, er Gerrard en af verdens bedste på den position, mener Niels Christian Frederiksen og uddyber:

Se også: Gerrard: Derfor græd jeg efter kampen

- Han har stadig mulighed for at være playmakeren, hvor de kan udnytte hans spidskompetencer. Derfor kan jeg kan sagtens se ham fortsætte et par år endnu i den rolle, siger Niels Christian Frederiksen og slår fast:

- Alle taler pænt om Steven Gerrard, og mange neutrale fans vil glæde sig, hvis han vinder titlen, påpeger han.

Morten Bruun, ekspert på 6’eren, supplerer:

- Det er også mit klare indtryk, at det vil være populært mange steder i England, hvis Steven Gerrard løfter mesterskabspokalen. Mange i miljøet vil glæde sig, hvis han endelig vinder titlen.

- Jeg er overrasket over, hvor meget Gerrard har løftet sit spil i den nye defensive rolle. Han har scoret afgørende mål. Han har været kampafgørende og løftet holdkammeraterne. Han har spillet en stor rolle på Liverpools hold, mener 6’erens ekspert, Morten Bruun.

Luis Suarez. (Foto: AP/Tim Hales) Sport og Spil Derfor er Liverpool forvandlet

0 kommentarer
Vis kommentarer