TV: Se Giggs få drømmedebut

Manchester United trynede Norwich i den første kamp med Ryan Giggs som fungerende manager - se alle lørdagens Premier League-mål her

Hvis ellers Ryan Giggs havde kunnet sove natten før sin første kamp som fungerende manager for sin klub gennem et kvart århundrede, havde han måske turdet drømme om resultatet 4-0.

For det blev et drømmeresultat for David Moyes' afløser som manager i Manchester United, da storklubben lørdag aften rejste sig med en 4-0-sejr over Norwich i den engelske Premier League.

Wayne Rooney og Juan Mata scorede hver to mål i sejren, der ikke ændrer på Uniteds skuffende placering som nummer syv i den bedste engelske liga, men giver en hvis optimisme før sæsonens sidste tre kampe.

Se højdepunkterne fra Manchester United-Norwich her:

TV: Man Utd-Norwich 4-0: Se højdepunkterne

Modsat var nederlaget hårdt for Norwich, der for alvor er truet af nedrykning i bunden af ligaen, hvor de dog lige netop holder sig over nedrykningsstregen med et enkelt point mere end Fulham, der smed sejren væk i hjemmekampen mod Hull, der vendte 0-2 til 2-2 efter to glimrende Fulham-mål.

Se højdepunkterne fra Fulham-Hull her:

TV: Fulham-Hull 2-2: Se højdepunkterne

Der var også bundopgør i West Bromwich, hvor West Ham var på besøg, og her led gæsterne deres fjerde nederlag i træk og kan fortsat ikke sige sig fri for nedrykningsfare, mens hjemmeholdet hentede tre yderst vigtige point.

Se højdepunkterne fra WBA-West Ham her:

TV: WBA-West Ham 1-0: Se højdepunkterne

Lørdagens tredje bundopgør blev spillet i Wales, hvor Swansea med en 4-1-sejr spillede sig fri af nedrykningsfaren, mens Villa efter blot et point i de seneste seks kampe for alvor kan mærke nedrykningstruslen. Jonjo Shelvey scorede et fremragende mål fra midten i den målrige kamp.

Se højdepunkterne fra Swansea-Aston Villa her:

TV: Swansea-Villa 4-1: Se højdepunkterne

Lørdagens femte opgør stod mellem Stoke og Tottenham, og her trak gæsterne fra London det længste strå med en hårdt tilkæmpet 1-0-sejr.

Se højdepunkterne fra Stoke-Tottenham her:

TV: Stoke-Spurs 0-1: Se højdepunkterne

Tidligt på lørdagen lykkedes det med en del held Southampton at besejre Everton med 2-0 - efter to selvmål af gæsterne, hvis drømme om Champions League-kvalifikation fik et gevaldigt hug.

Se højdepunkterne fra Southampton-Everton i disse tre klip:

TV: Alcaraz header i eget net efter et minut

TV: Selvmålfesten fortsætter - Coleman til 2-0

Stor humor: Southampton-fans håner Everton-forsvar

Søndagen byder på tre opgør i Premier League. Først bundbraget mellem Sunderland og Cardiff, dernæst topbraget mellem Liverpool og Chelsea og til sidst kampen mellem forårets positive overraskelse fra Crystal Palace og topholdet fra Manchester City.

Se også: Mesterskab til Gerrard vil overgå alt



Luis Suarez. (Foto: AP/Tim Hales) Sport og Spil Derfor er Liverpool forvandlet





Resultater fra 36. spillerunde i Premier League:

Southampton-Everton 2-0 (2-0)
1-0 Antolin Alcaraz (1. minut/selvmål). 2-0 Seamus Coleman (31. minut/selvmål)
Tilskuere: 31.313

Fulham-Hull 2-2 (0-0)
1-0 Ashkan Dejagah (55. minut). 2-0 Fernando Amorebieta (58. minut). 2-1 Nikica Jelavic (75. minut). 2-2 Shane Long (87. minut)
Tilskuere: 25.700

Stoke-Tottenham 0-1 (0-1)
0-1 Danny Rose (33. minut)
Udvisning: Ryan Shawcross, Stoke (52.)
Tilskuere: 26.021

Swansea-Aston Villa 4-1 (2-1)
1-0 Wilfried Bony (10. minut). 1-1 Gabriel Agbonlahor (22. minut). 2-1 Jonjo Shelvey (26. minut). 3-1 Pablo Hernandez (73. minut). 4-1 Wilfried Bony (90. minut)
Tilskuere: 20.701

WBA-West Ham 1-0 (1-0)
1-0 Saido Berahino (11. minut)
Tilskuere: 26.541

Man. Utd-Norwich 4-0 (1-0)
1-0 Wayne Rooney (41. minut/str.). 2-0 Wayne Rooney (49. minut). 3-0 Juan Mata (64. minut). 4-0 Juan Mata (73. minut)
Tilskuere: 75.208

Sunderland-Cardiff 4-0 (2-0)
1-0 Connor Wickham (26. minut). 2-0 Fabio Borini (45. minut/str.). 3-0 Emanuele Giaccherini (76. minut). 4-0 Connor Wickham (86. minut)
Udvisning: Cala , Cardiff (45.)
Tilskuere: 42.397

0 kommentarer
Vis kommentarer