Chelsea-stjerne til fans: Gider I mig ikke mere?

Ashley Cole føler, at han har mistet fansenes tillid, og han mener ikke, at de har lyst til at se ham på landsholdet længere

Ashley Cole føler, at de engelske fans er blevet trætte af ham (Foto: PA)
Ashley Cole føler, at de engelske fans er blevet trætte af ham (Foto: PA)

Leighton Baines og Luke Shaw er i øjeblikket de bedste bud på to venstre backs i den engelske VM-trup, der om ganske kort tid flyver til Brasilien for at spille VM.

33-årie Ashley Cole er med sine 107 landskampe også en kandidat til den endelige trup, men den rutinerede back, der i løbet af sæsonen har mistet sin plads til César Azpilicueta, føler ikke længere, at han har fansenes opbakning i forhold til landsholdet.

- Der har været et stort pres på mig i min kamp for en plads i England-truppen. Måske ikke kun omkring min startplads, men også bare at være med på flyet. For at være ærlig tror jeg, de fleste gerne så mig fejle, siger Ashley Cole til beIN Sports.

- Jeg tror, at rigtige fodboldfans forstår, hvad jeg tager med til et hold, og hvad jeg giver et hold, og hvis jeg forhåbenligt kommer med på flyet, så kan folk nok også se det. Men de fleste folk så mig gerne fejle i sidste uge i Madrid, siger han videre om sidste uges Champions League-semifinale mod Atletico Madrid for Chelsea.

Se også: Mourinho: Vi vinder ikke Premier League



Se også: Efter Liverpool-kiks: Her afgøres Premier League

- Måske har folk set mig spille for landsholdet i 13 år og har nu fået nok af det, siger Cole.

Han har dog stor respekt for sine konkurrenter i kampen om en plads i truppen.

- Du ser på spillerne, og du har Baines, der er fantastisk, og unge Luke Shaw, der har gjort det enestående i denne sæson, så jeg klandrer ikke fansene, men jeg er ikke færdig endnu.

England spiller første kamp ved VM-slutrunden den 15. juni mod Italien.

0 kommentarer
Vis kommentarer