Frank de Boer overvejer Tottenham-tilbud

Ajax-træner Frank de Boer er parat til at tale med Tottenham, der angiveligt ønsker at tilknytte ham

Tottenham er angivelig varm på Frank de Boer, der vil overveje, om han vil stå i spidsen for klubben og dermed blive genforenet med Christian Eriksen. (Foto: AP/Martin Meissner)
Tottenham er angivelig varm på Frank de Boer, der vil overveje, om han vil stå i spidsen for klubben og dermed blive genforenet med Christian Eriksen. (Foto: AP/Martin Meissner)

Tottenhams Christian Eriksen kan muligvis blive genforenet med sin tidligere træner i Ajax Amsterdam, Frank de Boer.

De Boer bekræfter over for den hollandske tv-station NOS, at London-klubben har kontaktet Ajax' sportsdirektør Marc Overmars.

- Englænderne har kontaktet Marc Overmars. Jeg vil overveje det, når vi har spillet den sidste ligakamp 3. maj, siger Frank de Boer ifølge nos.nl.

- Jeg vil tale med dem og lytte til, hvad de har at sige. Derefter vil jeg lade mine følelser bestemme, siger Ajax-træneren.

Se også: Ajax-træner jubler: Vi har været de bedste



Se også: Eriksen er Premier Leagues hotteste

Frank de Boer var i flere sæsoner træner for Christian Eriksen i Ajax Amsterdam, der de senere år har hentet en del danske spillere. Blandt andre Lasse Schöne, Nicolai Boilesen, Christian Poulsen og Viktor Fischer.

Tim Sherwood er i øjeblikket midlertidig manager for Tottenham.

0 kommentarer
Vis kommentarer