Tottenham-fløj misser VM

Andros Townsend kommer med sikkerhed ikke med England til VM - Tottenham-spilleren skal opereres for en skade i anklen

Andros Townsend kommer ikke til VM. (Foto: AP)
Andros Townsend kommer ikke til VM. (Foto: AP)

Andros Townsend har længe gået med en drøm om at komme med England til VM om lidt over en måned, men den drøm er nu officielt blevet slukket for Tottenham-spilleren.

Den 22-årige kantspiller pådrog sig en skade, da Tottenham mødte Stoke i lørdags, og den er så alvorlig, at Townsend ikke kan nå at blive klar til slutrunden i Brasilien.

Tottenham meddeler på klubbens hjemmeside, at Andros Townsend skal opereres i hans venstre ankel, og at der derefter venter en pause på ti uger.

Townsend har spillet fem landskampe og scoret et enkelt mål for England.

0 kommentarer
Vis kommentarer