Van Gaal spiller højt spil med vilde krav til United

Vil i følge velorienteret engelsk journalist have hele fem hollandske hjælpere med sig til Old Trafford og kan derfor gå glip af jobbet hos Manchester United

Louis van Gaal spiller højt spil med sine krav til United-ledelsen (Foto: AP)
Louis van Gaal spiller højt spil med sine krav til United-ledelsen (Foto: AP)

Hollandske Louis van Gaal er godt på vej til at spille favoritværdigheden til trænerjobbet i Manchester United over I hænderne på Carlo Ancelotti, skriver den sædvanligvis velorienterede United-ekspert hos avisen Daily Telegraph, Mark Ogden.

Se også: 240 millioner til van Gaal i United

Han fortæller således, at van Gaal allerede har været i detaljerede forhandlinger med United-ledelsen, og at han under disse har fremsat krav om at få hele fem trænere og analytikere ansat under sig. Et krav, der skulle have vakt en vis bekymring hos direktør og næstformand Ed Woodward.

Se også: 'Giggs er en ny Guardiola'

Han har ifølge Ogden sat følgende navne på sin ønskeliste: Van Gaal, Ancelotti, Atlético Madrid’s Diego Simeone og Jürgen Klopp, Borussia Dortmund.

Woodward har gjort det klart, at han gerne ser en vis kontinuitet i klubben, hvor ikke mindst interim-manager og klublegende Ryan Giggs bliver tiltænkt en rolle. Også nogle af Giggs’ kolleger fra den gyldne generation, Phil Neville, Nicky Butt og Paul Scholes kunne således komme i spil.

Se også: De kan overhale van Gaal indenom i United

Van Gaal har ifølge Ogden bedt om lov til at medbringe sin assistenttræner fra det hollandske landshold, Patrick Kluivert og Danny Blind, ligesom målmandstræner Frans Hoek, fysioterapeut Jos van Dijk og analytiker Max Reekers skulle figurere på hans ønskeliste.



En mere ydmyg Ancelotti kan dermed blive mere appetitlig for United, og pudsigt nok kan han blive mere tilgængelig, hvis Real Madrid taber til Bayern München i aftenens semifinale i Champions League på Allianz Arena.

0 kommentarer
Vis kommentarer