Real klar til at indløse vild Suarez-klausul

Luis Suarez kan blive et af sommerens helt store transferhistorier, og Real Madrid er den helt store favorit til angriberens underskrift

Luis Suarez er kun til salg for folk med den store pengepung (Foto: AP)
Luis Suarez er kun til salg for folk med den store pengepung (Foto: AP)

Med 30 Premier League-kasser indtil videre er Luis Suarez helt i front som den farligste angriber i Europa. Og det gør man ikke ubemærket.

Slet ikke når en klub som Real Madrid længe har sukket efter nyt angriberblod.

Og ifølge den engelske tabloid-avis 'The Sun', så er den spanske kongeklub klar til nok engang at bruge et gigantbeløb og hente en Premier League-stjerne.

Luis Suarez er nemlig til at købe. Ifølge The Sun kræver det, at man lægger de 70 mio. pund, som angriberen koster ifølge den kontrakt, som han underskrev i vinter, og som bandt den uruguayanske angriber til klubben frem til 2018. Tidligere har det dog været fremme, at frikøbsklausulen skulle være på 100 mio. pund. Et beløb, der ville blive endnu højere, hvis man var en engelsk klub.

- Florentino Perez vil bare komme og sige haps. Han vil stjæle Suarez. Han er deres primære transfermål. Han er uden tvivl den bedste spiller efter Cristiano Ronaldo og Lionel Messi, siger en anonym Madrid-kilde til avisen, der i forvejen ikke er kendt for at have det bedste forhold til Liverpool.

Hvis historien ender med at være sand, bliver det helt op til Suarez, om han vil skifte væk. Sidste sommer var han ude og sige, at han meget gerne ville væk. Både Real Madrid og Arsenal var klar til at overtage, men Liverpool nægtede dog at sælge.

I stedet blev det til i hvert fald et års meget lykkeligt ægteskab mellem de to.

Se også: Top 10: Så meget tjener PL-stjernerne



Daniel Agger topper listen over de bedst lønnede danske spillere i Premier League. Foto: Kieran McManus Sport og Spil Her er listen: Så meget tjener de danske PL-stjerner

0 kommentarer
Vis kommentarer