Giggs overvejer at spille med sig selv

Ryan Giggs overvejer at give sig selv chancen fra start i tirsdagens kamp mod Hull City

Ryan Giggs som den tredje United-manager på mindre end et år. (Foto: AP)
Ryan Giggs som den tredje United-manager på mindre end et år. (Foto: AP)

På trods af at Ryan Giggs er blevet installeret som midlertidig manager hos Manchester United, så overvejer veteranen at udtage sig selv til startopstillingen til tirsdagens sidste hjemmekamp mod Hull City i Premier League.

Efter David Moyes' fyring i sidste måned mangler klubben endnu at meddele, hvad der skal ske fremover.

De forsvarende mestre kan stadig redde sig en plads i Europa League-kvalifikation med en sejr over Hull og Southampton, hvis Tottenham samtidig taber hjemme til Aston Villa på søndag.

Giggs ved, der er stadig masser at spille for, men samtidig ved han, at det kan blive han sidste kamp hjemme på Old Trafford.

- Jeg bliver nødt til at tage det i betragtning, men jeg ønsker også at vinde kampen som manager.

- Jeg håber at gøre det, der er bedst, så vi kan vinde kampen, om det så betyder, at jeg sætter mig selv på banen eller bænken, ved jeg ikke.

- Selvfølgelig vil det være et perfekt scenario for mig, hvis jeg kommer ind og scorer et mål, det vindende mål, og forhåbentlig vil alle være glade, men det fungerer ikke altid sådan. Vi må vente og se, hvad der sker den aften.

0 kommentarer
Vis kommentarer