Tallet, der vil overraske dig: Se Citys perfekte timing

Har kun ført Premier League 11 dage i løbet af sæsonen

Edin Dzeko (i midten) skød Manchester City med to træffere i 4-0 sejren over Aston Villa tættere på titlen. Men det er ikke lang tid, som klubben har haft på førstepladsen i denne sæson. (Foto: Jon Super)
Edin Dzeko (i midten) skød Manchester City med to træffere i 4-0 sejren over Aston Villa tættere på titlen. Men det er ikke lang tid, som klubben har haft på førstepladsen i denne sæson. (Foto: Jon Super)

Det engelske mesterskab ligger lige til Manchester Citys højreben.

Men Manuel Pellegrinis tropper har ikke haft mange dage på toppen i Premier League.

Faktisk er Manchester City den klub af de nuværende top-4 mandskaber med færrest dage som førerhold i Premier League.

Men timingen er perfekt, fordi Manchester City har valgt det bedste tidspunkt at føre ligaen - én runde før afslutningen på sæsonen. Manchester City har rent faktisk kun haft 11 dage som førerhold i Premier League.

Arsenal er den klub, der med 128 dage har haft flest dage som tophold i Premier League denne sæson. Chelsea har haft 64 dage, mens Liverpool har haft udkigspost fra toppen af Premier League i 59 dage.

Se også: 100 kasser! City på guldkurs efter storsejr

Man City-Aston Villa 4-0: Se højdepunkterne her

- Før kampen mod Aston Villa tænkte vi kun på at vinde det opgør. Men nu kan vi godt begynde at tale om mesterskabet. Vi tænker ikke på at spille uafgjort mod West Ham. Vi tænker på at vinde kampen, som vi har gjort hver gang, vi er gået på banen i denne sæson, siger Manchester City-manager Manuel Pelligrini.

Han var meget tilfreds med den spillemæssige indsats mod Aston Villa, selv om der gik en time, før City fik hul på bylden.

- Vi spillede godt før pausen, skabte to-tre store chancer. Jeg vidste det ville komme, hvis vi fortsatte i samme stil. Jeg er stolt af holdets mentalitet og det er fantastisk, vi har nået 100 mål i Premier League, siger City-manageren.

Til trods for, at Manchester City det meste af sæsonen har ligget og luret fra baghjul, har Manuel Pellegrinis tropper været meget stabile. De har kun tabt én kamp af de seneste 12 - Det var 2-3 nederlaget til Liverpool på Anfield i midten af april. Til gengæld har de vundet ni og spillet to uafgjorte.

Manchester City kan nøjes med ét point i søndagens sidste kamp, hvor West Ham er modstanderen på Etihad Stadium. Sker det vinder de titlen for anden gang i løbet af tre sæsoner.

Se også: TV: City-perler åbner guldkampen

0 kommentarer
Vis kommentarer