Manchester Citys vigtigste spiller vil væk

Yaya Toure er træt at sin klubs forhandlingstaktik og er klar til at forlade klubben til maj

Yaya Toure kan være på vej væk fra Manchester City allerede til sommer. (Foto: AP)
Yaya Toure kan være på vej væk fra Manchester City allerede til sommer. (Foto: AP)

- Jeg tror ikke, at Yaya Toure bliver i Manchester City. Klubben har tre-fire dage til at komme med en ny kontrakt. I dag (i går, red.) er det tirsdag, så hvis vi ikke får en ny kontakt på bordet senest på lørdag, forlader Yaya Toure klubben.

Melding fra Yaya Toures agent, Dimitri Seluk, i dagens The Sun kommer som en bombe i Manchester City, der ellers har rigeligt at kæmpe med. De forsvarende mestre er nemlig hele 15 point efter Manchester United med kun ni kampe tilbage i Premier League, så hvis der skal være det mindste håb om at fange Wayne Rooney, Robin van Persie og resten af de røde djævle, så har Manchester City brug for, at deres bedste spillere er 100% dedikerede til sagen.

Læs mere:

Se også: Sur Mancini gemmer sig efter City-dukkert

Og en af de bedste og vigtigste spillere er lige præcis med ivorianske Yaya Toure har været de seneste år. Han er motoren på midtbanen, manden der dukker op med den afgørende scoring, spilleren der formår at hive holdkammeraterne op ved sokkeholderne, når en kamp ser ud til at glide fra dem.

Men det er ikke på grund af penge, at Yaya Toure truer med at skride - det er på grund af principper. Toure er allerede en af de bedst lønnede i City med lige knap to millioner kroner om ugen, og han kræver ikke mere - han kræver bare at klubbens ledelse stopper deres forhandlingstaktik og ikke trækker det hele i langdrag.

Se også:

Se også: Gudekasse smadrer Citys mesterskabsdrømme

- Det er ikke normalt at forhandle om en kontraktforlængelse i seks måneder.

- Og Yaya føler ikke, at han har den respekt i klubben, han fortjener som en af klubbens bedste spillere. Kun Mancini respekterer Yaya, siger Seluk.

Yaya Toure er på landsholdopgave i Elfenbenskysten, der skal møde Gambia i VM-kvalifikationen, og når han kommer tilbage er der udsigt til, at han vil udnytte en FIFA-regel, der siger, at en spiller kan købe sig fri af sin kontrakt, hvis kontraktens tredje år er udløbet, uden en forlængelse er underskrevet.

Læs også:

Se også: Mancini fortryder manglende indkøb

- Det er meget underligt. Klubben taler om småting hele tiden, siger agenten.

Manchester Citys sportsdirektør Txiki Begiristain var manden, der fra samme stilling lod Yaya Toure forlade FC Barcelona til fordel for Manchester City, og det kan være grunden til at klubben ikke har travlt med at forlænge med den betydningsfulde midtbanespiller.

- Måske hjælper det, hvis sheik Mansour (Manchester Citys ejer, red.) tager en snak med Yaya, men det er ikke engang sikkert, at Mansour kender detaljerne, siger Dimitri Seluk.

Muligheden for at sikre sig Yaya Toure vil få mange storklubber som Manchester United, Chelsea, Real Madrid og Paris Saint-Germain til at slikke sig om munden.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere