Costa består lægetjekket i Chelsea

Atlético Madrids Diego Costa er klar til at skifte til Chelsea efter at have bestået det obligatoriske lægetjek, skriver flere engelske medier onsdag

Diego Costa ligner en kommende Chelsea-spiller, efter at han onsdag bestod lægetjekket. (Polfoto)
Diego Costa ligner en kommende Chelsea-spiller, efter at han onsdag bestod lægetjekket. (Polfoto)

Nu er det næsten en realitet, at Diego Costa skifter Atlético Madrid ud med Chelsea.

I hvert fald skriver både BBC og The Guardian, at den brasilianskfødte spanske angriber onsdag bestod lægetjekket, efter at Chelsea har udnyttet frikøbsklausulen på 39 millioner euro (290 millioner kr.).

Se også: Avis: Fabregas på vej til Chelsea

Tilbage er blot at få de personlige detaljer på plads, men det er formentlig en bagatel for den hovedrige London-klub, der længe har sukket efter en decideret målmaskine.

Og det er netop, hvad Diego Costa har været i den forgangne sæson.

Her tegnede han sig for 36 mål i 52 kampe og var en stærk medvirkende årsag til, at Atlético Madrid hentede sit første spanske mesterskab i 18 år og strøg i Champions League-finalen.

Se også: Hazard tager titallet i Chelsea

Til sammenlilgning scorede Chelseas tre angribere, Samuel Eto'o, Demba Ba og Fernando Torres blot 31 mål til sammen i den netop overståede sæson.

Chelsea er tidligere blevet sat i forbindelse med midtbanespilleren Cesc Fabregas, mens David Luiz allerede er afsat til Paris Saint-Germain.

0 kommentarer
Vis kommentarer