Eriksen: Vi kan tage point fra United

Christian Eriksen mener, Tottenham skal spille frit som mod Stoke, når klubben gæster Manchester United, for så kan London-holdet taget point

Eriksen har selvtilliden i orden inden nytårsmødet mod Manchester united onsdag. (Foto: AP/Bogdan Maran)
Eriksen har selvtilliden i orden inden nytårsmødet mod Manchester united onsdag. (Foto: AP/Bogdan Maran)

Det kan godt være, Manchester United efter en krise er tilbage på vindersporet med fire Premier League-sejre på stribe, men det afskrækker ikke Christian Eriksen, inden han og Tottenham gæster Old Trafford 1. januar.

Den danske landsholdsspiller mener ikke, Tottenham skal pakke sig i frygt for en lussing i Manchester.

- Jeg synes, vi skal tage til United og bare spille, som vi gjorde mod Stoke, siger Christian Eriksen med henvisning til Tottenhams 3-0-sejr over Stoke 29. december.

- Vi skal spille frit. Vi skal nok få plads og skal bare udnytte vores chancer, siger danskeren til britiske medier.

Se også: Racismeanklage: Anelkas forklaring under pres

Han understreger, at respekten for Manchester United er stor.

- United er selvfølgelig et bedre hold end Stoke, og vi har fuld respekt for dem, men jeg tror på, vi kan få noget med fra kampen, siger Eriksen.

Akkurat som Manchester United er også Tottenham ved at finde tilbage på sporet.

Se også: Dembélé: Sherwood giver os selvtillid

Efter fyringen af Andre Villas-Boas har Tim Sherwood overtaget roret i klubben, og de seneste tre kampe i ligaen er endt med to sejre og en uafgjort.

Den nye manager har haft en positiv effekt i omklædningsrummet. Han har forklaret spillerne, at de i tidligere kampe har set lidt bange ud.

- Han har sagt til os, at vi skal spille mere frit. Vi har set det i kampene (under Sherwood, red.). Han har sagt, vi ikke skal være bange. Han har bedt os om bare at spille og se, at vi er gode. Hvis vi tør, har vi et rigtig stærkt hold, siger danskeren.

Se også: Eriksen kan få skrap hollænder som ny chef

Manchester United ligger inden kampen nummer seks i Premier League, Tottenham ligger nummer syv.

Begge hold har 34 point efter 19 kampe. Arsenal er duks i ligaen med 42 point.

0 kommentarer
Vis kommentarer