Arsenal-ekspert overrasket over Bendtner

Bendtner har en større stjerne hos Arsene Wenger, end de fleste regner med, vurderer en fremtrædende Arsenal-ekspert

(Foto: AP)
(Foto: AP)

I den seneste tid har Nicklas Bendtner formået at gøre noget, som formentlig ingen andre andre Nicklas Bendtner havde forventet muligt; spillet sig tilbage på Arsenal-holdet.

Nuvel, han er ikke førstevalg i angrebet, men det kunne han måske have været, hvis manager Arsene Wenger ikke havde haft en lille frygt:

- Nicklas Bendtner har gjort det godt i de kampe, han er kommet ind. Og han gjorde en tydelig forskel i går mod Cardiff. Ærligt, så troede jeg ikke, at han ville komme til at spille for Arsenal igen, så det er et godt stykke arbejde, han har gjort.

Nu er han tilgivet: Arsenalfans i massiv Bendtner-ros

- Jeg tror, og jeg understreger tror, at Wenger godt ville have spillet lidt mere med Bendtner fra start. Men Wenger har nok været lidt nervøs for fansenes reaktion, siger John Cross, der dækker Arsenal for Daily Mirror, til Ekstra Bladet.

John Cross er bredt anerkendt som en journalist med sit kildenetværk i orden, og når han taler og skriver om Arsenal, så gør man godt i at være opmærksom. Og John Cross har gjort sig flere tanker om Nicklas Bendtner og fremtiden - både i januars transfervindue og den kommende sommers ditto, hvor den danske landsholdsangribers kontrakt med Arsenal udløber.

Bendtner fik Arsenalfan smurt ind i syltetøj

- Mit bud er, at Bendtner ikke smutter her i januar. Han kan skifte gratis til sommer og score en stor sign-on fee.

- Jeg tror heller ikke, at Bendtner bliver i Arsenal efter kontraktudløb. Heller ikke selv om Wenger i går antydede, at Bendtner kunne have en længere fremtid i klubben. Det er nok mest for at tale pænt om Nicklas og have ham på sin gode side. Men han kan rigtig godt lide ham som spiller, lyder vurderingen fra Arsenal-eksperten.

TV: Her skriver Agger, Bendtner og Eriksen PL-historie

Bendtner blev i aftes skadet i situationen, hvor han bragte et presset Arsenal-mandskab i front med 1-0 mod Cardiff i det 89. minut (kampen endte 2-0, red.). Wenger sagde på pressemødet efter kampen, at det nok kommer til at holde Bendtner på sidelinjen i uger fremfor dage.

Wenger hylder skadet Bendtner

- Jeg har forhørt mig, og dommen lyder formentlig på tre uger, siger John Cross.

Selv siger Bendtner på Twitter, at han skal scannes i morgen.



<br /><br /><p>En ærgerlig situation for den danske landsholdsangriber, der ellers ligner en mand tættere og tættere på startopstillingen i Arsenal - stik mod alle eksperters forudsigelser.</p>