Arsenals redningsmand. Den uheldige helt. Bendtner har en fremtid i Arsenal.
Sådan lyder nogle af de mange rosende ord om Nicklas Bendtner dagen efter, at han holdt Arsenals mesterskabsdrømme i live med 1-0 målet kort før slutfløjtet i hjemmekampen mod Cardiff. Arsenal endte med at vinde 2-0, men det var fortællingen om Nicklas Bendtner, der blev den bærende for kampen.
For ikke nok med, at danskeren blev skiftet ind og sikrede sejren, så blev han også skadet og måtte udgå i samme moment. Den uheldige helt.
- Godt nytår, som de siger i Danmark. Og et godt nytår til, Nicklas, skriver den store tabloide avis 'The Sun', som endda indleder artiklen med at skrive på dansk.
- Tre måneder efter at være buhet ud af stadion af vrede Arsenal-fans, forlod Nicklas Bendtner i går Emirates (Arsenals stadion, red.) til stående ovationer, fortsætter artiklen i The Sun, hvor Bendtner får karakteren 7 - kun Jack Wilshere bliver belønnet med en højere karakter.
SE NICKLAS BENDTNERS MÅL HERUNDER
Arsenal-Cardiff 2-0: Se Bendtner blive helten
Wenger hylder skadet Bendtner
- Bendtners stjernestund ødelægger Solksjærs tilbagevenden til England... Men Wenger forbander den store danskers uheld, efter han blev skadet, lyder overskriften i Daily Mail, der ligesom flere andre engelske medier kan se det ironiske i, at Ole Gunnar Solskjær måtte se sin formentlig kommende klub blive sænket af en 'super-sub'. Nøjagtig den rolle, som nordmanden selv var en mester til i sin tid i Manchester United.
Nicklas Bendtner var igen blevet fravalgt til startopstillingen. Denne gang til trods for, at det normale førstevalg, franskmanden Olivier Giroud, var skadet. I stedet startede tyske Lukas Podolski på toppen. Det fik han ikke meget ud af, og efter 65 minutter var det så Bendtner-tid.
Halvnøgen Bendtner hylder SchumacherTV: Her skriver Agger, Bendtner og Eriksen PL-historie
Den chance greb danskeren, da han i det 88. minut bankede returen fra Bacary Sagnas hovedstød op i nettaget og sendte publikum i ekstase. Den danske landsholdsangriber nåede aldrig at fejre succes'en, for i scoringsøjeblikket landede Cardiffs målmand på Bendtners ankel og forstuvede den. Bendtner måtte lade sig udskifte - til stående ovationer og sang fra publikum.
- Den haltende helt Nicklas Bendtner kan have en fremtid hos Arsenal, skriver Daily Express.
- Den usandsynlige helt Nicklas Bendtner scorede i det helt rigtige øjeblik, skriver Daily Star under overskriften: Målhelten Nicklas Bendtners glæde vendt til smerte.
I Daily Mail skriver den nu forhenværende Liverpool-forsvarsgeneral Jamie Carragher, og her bliver Bendtner også vendt under overskriften 'Fine Nick, Bendtner':
- Alle sagde, at Arsene Wenger skulle have købt flere spillere i sommer. Arsenal får aldrig en større chance for at vinde ligaen, og de har brug for at forstærke sig. Nicklas Bendtner dukkede op på det helt rigtige tidspunkt mod Cardiff, men han er selvfølgelig ikke en langtidsholdbar løsning. Fair play til ham dog. Han har været en joke i engelsk fodbold, og nu har han vist sig frem i udstillingsvinduet med et par mål i denne sæson.
Også Daniel Agger og Christian Eriksen kom på tavlen 1. januar i en historisk dansk Premier League-dag. Aldrig før har tre danskere scoret samme dag. Du kan se målene herunder.
Historisk dansk dag i PL: Se mål fra Agger, Bendtner, Eriksen