Christian Eriksen var måske placeret i en for danskeren uvant rolle på venstrekanten, men det stoppede ham ikke fra at blive den helt store spiller, da Tottenham tog til Manchester og vandt på Old Trafford.
Og for den indsats modtager Christian Eriksen da også masser af ros. Flere medier kårer ham som kampens spiller, hvor han først serverede bolden i pandebrasken af genopstandne Emmanuel Adebayor, inden han i 2. halvleg bragte Tottenham på 2-0 - et mål, der skulle vise sig at blive kampvindende, da United reducerede kort efter.
Olsen jubler over dansk succes og Eriksens nye rolle- Havde problemer med at gøre en forskel i starten af kampen, men leverede et brilliant indlæg med sin venstre fod, som Adebayor stødte ind, og derfra viste han sin vedholdendhed og skills. Kastede sig selv ind i bolden i det, der viste sig at være det vindende mål, og han ligner en, der passer perfekt ind i den plads på venstre midt, skriver HereistheCity, der giver ham karakteren otte ud af 10 og udnævner ham til kampens spiller.
- Tim Sherwood siger, at han vågner op og tænker på Emmanuel Adebayor. Det samme vil Tottenhams fans gøre denne morgen, efter at den tårnhøje angriber sendte dem mod en berømmende sejr. De vil også drømme om Christian Eriksen, som scorede det vitale andet mål på Old Trafford, skriver The Sun og giver ligeledes Eriksen et otte-tal med på vejen.
Daily Mail udnævner også Christian Eriksen til kampens bedste spiller og kalder hans mål for modigt.