Tvillinger på vej væk fra United

Rafael og Fabio er sandsynligvis fortid på Old Trafford senest til sommer, siger deres agent

Rafael Da Silva har ikke været oppe i det højest gear på det seneste, og tvillingebror Fabio har været langt fra holdet. Men nu er de nok også snart fortid hos Manchester United, spår deres agent (Foto: AP)
Rafael Da Silva har ikke været oppe i det højest gear på det seneste, og tvillingebror Fabio har været langt fra holdet. Men nu er de nok også snart fortid hos Manchester United, spår deres agent (Foto: AP)

Listen af spillere, der angiveligt er på vej væk fra Manchester United, bliver hele tiden tilført nye navne. Denne gang er der tale om en enægget double af slagsen.



De 23-årige brasilianske tvillinger, Rafael og Fabio, siger således med stor sandsynlighed farvel til Old Trafford senest til sommer, oplyser deres agent Cassiano Pereira til Calciomercato.

Fabio, der tidligere har været lejet ud til Queens Park Rangers og har mere end svært ved at få spilletid under David Moyes, er i dette transfervindue blevet rygtet til Cardiff, men det har agenten nu ikke hørt noget om:

-Det er vist medie-spekulationer. Men jeg kan sige, at de vil blive i Manchester sæsonen ud, men til sommer er det meget sandsynligt, at de forlader United.

Se også: Avis: Evra færdig i United

Fabio gjorde sig skidt bemærket, da han forleden trak et direkte rødt kort få minutter efter at være kommet på banen mod Swansea, for det betød reelt, at waliserne gik videre i FA Cup’en på et sent mål af Bony. Det var hans første optræden siden oktober.

Rafael, som var en integreret del af Alex Fergusons start-ellever, har fået ni ligakampe og tre starter i Champions League i denne sæson, men er blevet skiftet ud i halvdelen af kampen.

Se også: United-stjerne lover nøgenløb





0 kommentarer
Vis kommentarer