Arsenal-stjerne siger undskyld til Tottenham

Santi Cazorla har følt sig nødsaget til at undskylde for et billede, han lagde op på Twitter

Cazorla og Pires med det famøse skilt, hvorpå deres sættes ligehedstegn mellem Tottenham og afføring. (Foto: Twitter)
Cazorla og Pires med det famøse skilt, hvorpå deres sættes ligehedstegn mellem Tottenham og afføring. (Foto: Twitter)

Santi Cazorla kan 15. marts utvivlsomt se frem til en ægte britisk pibekoncert iblandet både spyt og sprogets værste gloser, hver gang han rører bolden.

Den dag gæster Arsenal nemlig White Hart Lane til lokalbraget mod Tottenham.

Den spanske Arsenal-stjerne optrådte for nylig på et billede, hvor han sammen med den tidligere Arsenal-spiller Robert Pires holdt et skilt op med et budskab til London-rivalerne og deres fans.

Budskabet var ret enkelt: Tottenham er et lortehold.

Det har nu - formentlig efter henstilling fra Arsenal - fået den målfarlige midtbanespiller til at sige undskyld til lokalrivalerne på vegne af både ham selv og Pires.

Ifølge Cazorla havde han ikke set, hvad der stod på skiltet.