Everton-manager ked af Oviedo-benbrud

Roberto Martinez føler med Bryan Oviedo, som i går pådrog sig en alvorlig skade

Den tidligere FCK'er løb lørdag ind i en alvorlig skade. (Foto: PA)
Den tidligere FCK'er løb lørdag ind i en alvorlig skade. (Foto: PA)

Der var tale om stærke og grænseoverskridende billeder, da Bryan Oviedo i går fik et grimt benbrud i FA Cup-opgøret mod Stevenage. Det var ikke kun Oviedo, som tog sig til hovedet i smerte og skreg. Både mod- og medspillere var påvirket af at se den tidligere FC København-spiller lægge i græsset med en dinglende fod.

Everton har bekræftet, at Oviedo har fået dobbelt benbrud og derfor er færdig for sæsonen. Det gør ondt på Liverpool-klubbens manager Roberto Martinez.

- Man er forfærdeligt ked af det på hans vegne, for det var et stort øjeblik i hans karriere med VM rundt om hjørnet. Vi ønsker alle, at Bryan kommer sig så hurtigt som muligt, så han kan komme tilbage og igen blive så vigtig, som han har været for holdet, siger Everton-manageren til klubbens hjemmeside.

Ex-FCK'er får grimt benbrud

- Det var en meget uheldig skade til Bryan. Det var ikke ondsindet. Bryan prøvede at vinde bolden tilbage, og desværre resulterede det i et brud i både skinneben og læg.

- Spillerne måtte virkelig koncentrere sig yderligere efter skaden, for Bryan er et godt menneske og fantastisk professionel. Når sådan noget sker, får man en rigtig dårlig fornemmelse, slutter han.

23-årige Oviedo har opnået 24 Everton-kampe i Premier League siden skiftet fra FCK i 2012.

Læs mere om fodbold på Tipsbladet.dk