Berbatov kan blive genforenet med Tottenham

Dimitar Berbatov vil væk fra Fulham, og hans næste klub kan blive den, der også gav ham det engelske gennembrud

Fulhams bulgarske stjernespiller, Dimitar Berbatov, har ikke lyst til at blive hængende i klubben, der lige nu lider i Premier League. Så i stedet for at spille Fulham over stregen, ser Berbatov nu ud til at skifte en 19. plads ud med Tottenhams plads som femtebedst.

William Kvist får lejeaftale i Fulham

Tottenham er dog ikke eneste bejler til Berbatov, der også er ønsket i Besiktas. Bulgarerens agent, Emil Danchev, har valgt at satse på et skifte tilbage til Tottenham, og er derfor blevet i den engelske hovedstad, skriver The Telegraph.

Milan henter endnu en midtbanespiller

Berbatov vil nemlig helst fortsætte karrieren i London, hvor han hos Fulham blot har et halvt år tilbage af kontrakten. Den ser han ikke ud til at opfylde, da han altså ligner ny mand i sin gamle klub Tottenham, hvor han fra 2006 til 2008 spillede sig til en lukrativ kontrakt med Manchester United.

Om 2014 bliver året, hvor Berbatov igen vil være at finde i Tottenham, kommer fredagens transferdeadline-dag til at give svaret på.