Michu: Jeg vil ikke bytte Swansea ud med noget

Swansea, Michael Laudrup og holdkammerater får masser af ros af Michu, der virker tilfreds med at være i Wales

Swanseas spanske stjerne Michu ville ikke bytte den walisiske klub ud med nogen anden i Premier League.

Michael Laudrups topscorer er meget tilfreds med sommerskiftet fra Rayo Vallecano i hjemlandet.

- Det er godt for mig at spille på hold med Leon Britton, Jonathan de Guzman, Wayne Routhledge, Pablo Hernandez, Nathan Dyer og alle de andre.

- De er de bedste i min verden. Der er selvfølgelig mange gode spillere i ligaen, men jeg ville ikke bytte mine holdkammerater ud med nogen som helst andre, siger Michu til Swanseas hjemmeside.

Den 27-årige spanier fortæller, at det har været nemt for ham at falde til i Wales, da Michael Laudrup hentede ham til klubben sidste sommer.

- Swansea er den bedste klub i Premier League for mig. Vi er som en familie i omklædningsrummet. Det var meget nemt at falde til her.

- Nogle gange, når man rejser væk fra Spanien til et andet land, så tager det to-tre måneder at falde til, men ikke her.

- Manageren betyder også meget for mig. Michael Laudrup har gjort et godt stykke arbejde, og spillerne nyder at arbejde med ham. Han er en god træner, siger spanieren.

Michu har foreløbig scoret 19 mål i 35 kampe for Swansea, der indtager en niendeplads i Premier League.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere