David de Gea skodder Barcelona

Manchester Uniteds efterhånden tidligere udskældte målmand gider ikke Barcelona

- Jeg vil være i Manchester United i lang tid. I Barcelona har de Valdes, og Madrid er min by. En dag kunne jeg godt tænke mig at vende tilbage.

Ikke videre det store drama i sætningen fra Manchester Uniteds målmand David de Geas udtalelser til Sky Sports, men læser man mellem linjerne, så kan det dårligt være 'tak, men nej tak' til FC Barcelona.

David de Gea har ellers være rygtet til Messi og Co. fordi Victor Valdes ikke vil forlænge sin kontrakt med de catalanske giganter, men det er altså ikke en del af den spanske keepers fremtid.

- Jeg ved, at der har været skrevet meget, men jeg er på kontrakt i Manchester United, og her er jeg glad for at være, understreger de Gea.

Læs mere:

Se også: De Gea nu på landsholdet: United har forandret mig

Anders Lindegaards konkurrent havde en mareridtsagtig start på sin tid i Manchester United, hvor den store fysiske del af fodboldspillet i Premier League fik ham til at lave den ene store fejl efter den anden - måske endda fejl, der var med til at koste mesterskabet sidste år.

Men Alex Ferguson holdt fast i David de Gea, og efter at have tabt sin plads til danske Anders Lindegaard i flere omgange, så har spanieren efter en skade og en enkelt skidt præstation af Lindegaard (4-3-sejren over Reading, red.) sat sig solidt på pladsen som førstevalg hos de røde djævle.

Se også:

Se også: Van Persie raser mod UEFA: Kujoner!

Meget af æren tilskriver David de Gea netop Alex Ferguson.

- Sir Alex er mere end en manager. Han kontrollerer alt omkring holdet. Han er en far for de nye, der kommer til klubben. Derfor er han den bedste.

- En fodboldspiller skal vænne sig til negativ og positiv kritik (i pressen, red.). Nogle gange bliver der sagt ting, som ikke giver meget mening, men det er en del af jobbet at lære at leve med det. Det bedste er altid at vide, hvem man er, siger David de Gea.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere