Modstander-ros: Daniel Agger er noget særligt

Tomáš Rosický nærer dyb respekt for den danske anfører

OLOMOUC (Ekstra Bladet): Selvom det efterhånden er en rum tid siden, at det danske landshold har leveret varen, så skorter det ikke på respekten fra den tjekkiske midtbane-maestro Tomáš Rosický.

I hvert fald, når det gælder Premier League-kollegaen Daniel Agger, der i Arsenal-spillerens øjne er den stærkeste spiller på Morten Olsens mandskab.

- Han er en stor forsvarer, der spiller regelmæssigt for Liverpool, roser den tjekkiske playmaker, som især er imponeret over den danske anførers evner i det opbyggende spil.

- Jeg kan især godt lide hans afleveringer og hans overblik, der er noget særligt for en forsvarer, lyder Rosickýs vurdering.

Regelmæssig er til gengæld ikke et prædikat, man kan give tjekken, når det handler om spilletid.

S e også:

Se også: Morten Olsen: Jeg har holdet klart

'En skade under EM betød, at hans sæson først begyndte i december, og siden er det blot blevet til 10 kampe for Arsenal.

I går blev han meldt tvivlsom til aftenens gyser i Olomouc, men det ligner et godt, gammeldags røgslør fra landstræner Michal Bilek.

Tomáš Rosický er dog næppe i sit livs form, men er under alle omstændigheder et farligt våben for tjekkerne.

Han forventer, at mødet mellem et tjekkisk landshold, der sprutter af selvtillid, og et dansk ditto med den helt store slagterkniv for struben er en garant for en seværdig fodboldkamp.

- Vi ved, at Danmark vil have et – eller helst tre – point med fra kampen. Men vi vil også vinde. Derfor tror jeg, at det bliver en god kamp for tilskuerne. Der er noget at glæde sig til. Hvis vi vinder, er der en stor chance for, at vi kan sætte Danmark af, siger manden, der skal finde hullerne i kaptajn Aggers bolværk.

SE KAMPEN I AFTEN PÅ KANAL 5 KL. 20.30

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere