Gudekasse smadrer Citys mesterskabsdrømme

Leon Osman scorede drømmetræffer i Evertons fortjente 2-0 sejr

Leon Osmans konge-kasse satte Everton på sejrskurs (Foto: PA/Peter Byrne)
Leon Osmans konge-kasse satte Everton på sejrskurs (Foto: PA/Peter Byrne)

Manchester United stormer mod mesterskabet - selv når De røde Djævle ikke en gang spiller.

Evertons Leon Osman smadrede nemlig nok et søm i kisten med Manchester Citys mesterskabsdrømme, da den tidlige lørdagskamp endte med hjemmesejr til Everton.

Den arbejdsomme midtbanespiller scorede et af sæsonens flotteste mål med en udadskruet afslutning fra cirka 25 meter, der kilede sig ind i målhjørnet bag Joe Hart midt i første halvleg.

Dermed gav han Everton velfortjent kontrol over et opgør, som de havde åbnet klart bedst. Manchester City uden både Sergio Aguëro (skade) og Yaya Touré (bænket) kom helt skævt ud til opgøret og hjemmeholdets scoring var helt logisk.

Læs også:

Se også: Mancini fortryder manglende indkøb

Især Edin Dzeko oppe foran virkede helt ved siden af sig selv og gjorde intet for at dæmpe rygterne om, at han er på vej væk fra Eithad med en kamp, hvor der blev afsluttet på stort set alt... uden det virkede hverken specielt klogt eller skarpt.

Alligevel fik Manchester City en livline ind i kampen, da vævre Steven Pienaar i starten af anden halvleg blev udvist for sit andet hårde frispark.

En mand i overtal fik Manchester City naturligt lagt et stort pres på Everton. Men de forsvarende mestre havde ikke taget støvlerne med mål med til Liverpool. Og det hjalp ikke bestræbelserne for at fremtvinge en udligning, at Evertons keeper Jan Mucha spillede mucho godt - en refleksredning på Carlos Tevez' afslutning fra seks meter var i verdensklasse.

Se mere:

Se også: City-stjerne venter på dommen

I slutfasen blev Manchester City så også snydt for et straffespark, da Marouane Fellaini blokerede en afslutning med hænderne i feltet, men dommer Lee Probert valgte fejlagtigt at spotte bolden lige uden for straffesparksgrænsen. Frisparket valgte Aleksandar Kolarov at tæske i frisparksmuren.

En forgæves eftermiddag blev reelt fuldendt, da Nikica Jelavic kort før tid øgede til 2-0 og sikrede Everton, at drømmen om Champions League stadig lever

Citys nederlag betyder, at Manchester United kan gå ind til dagens sene kamp mod Reading på Old Trafford vidende, at en sejr vil bringe forspringet i toppen op på 15 point. De to hold mødes om to runder.

[[[[[[[

Resultater fra 30. spillerunde i Premier League:

Everton-Man. City 2-0 (1-0).
1-0 Leon Osman (32. minut). 2-0 Nikica Jelavic (90. minut).
Udvisning: Steven Pienaar, Everton (61.).
Tilskuere: 36.519.

Aston Villa-QPR 3-2 (1-1).
0-1 Jermaine Jenas (23. minut). 1-1 Gabriel Agbonlahor (45. minut). 2-1 Andreas Weimann (59. minut). 2-2 Andros Townsend (73. minut). 3-2 Christian Benteke (81. minut).
Tilskuere: 38.594.

Southampton-Liverpool 3-1 (2-1).
1-0 Morgan Schneiderlin (6. minut). 2-0 Richard Lambert (33. minut). 2-1 Philippe Coutinho (45. minut). 3-1 Jay Rodriguez (80. minut).
Tilskuere: 32.070.

Stoke-WBA 0-0.
Tilskuere: 26.137.

Swansea-Arsenal 0-2 (0-0).
0-1 Nacho Monreal (74. minut). 0-2 Gervinho (90. minut).
Tilskuere: 20.583.

Man. Utd-Reading 1-0 (1-0).
1-0 Wayne Rooney (21. minut).
Tilskuere: 75.605.

Sunderland-Norwich 1-1 (1-1).
0-1 Wesley Hoolahan (26. minut). 1-1 Craig Gardner (40. minut/str.).
Udvisning: Mark Bunn, Norwich (30.)
Tilskuere: 38.625.

Tottenham-Fulham 0-1 (0-0).
0-1 Dimitar Berbatov (52. minut).
Tilskuere: 36.004.

Chelsea-West Ham 2-0 (1-0).
1-0 Frank Lampard (19. minut). 2-0 Eden Hazard (50. minut).
Tilskuere: 41.639.

Wigan-Newcastle 2-1 (1-0).
1-0 Jean Beausejour (18. minut). 1-1 Davide Santon (72. minut). 2-1 Arouna Kone (90. minut).
Tilskuere: 22.297.

]]]]]]]
1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 Leon Osmans konge-kasse satte Everton på sejrskurs (Foto: PA/Peter Byrne)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere