Lindegaard: Kunne bare pakke mine tasker og skride

Danskeren ser ikke ud til at få en førsteholdskamp lige foreløbelig, men han vil blive og kæmpe videre

Den danske målmand har lige nu lang vej til en startplads hos Manchester United. (Foto: Scott Heppell/AP)
Den danske målmand har lige nu lang vej til en startplads hos Manchester United. (Foto: Scott Heppell/AP)

Anders Lindegaard er ikke Alex Fergusons foretrukne på målmandsposten i øjeblikket, da David De Gea har sat sig solidt på pladsen de seneste måneder.

Læs også:

Se også: Kæk Lindegaard driller United-stjerne

Derfor holder landsholdsmålmanden sig skarp til træning og i reserveholdskampe - senest i en U21-kamp mod West Ham, hvor Manchester United reserver vandt kampen med 2-0.

- Denne kamp handlede at få nogle minutter i benene, understreger Anders Lindegaard til MUTV og fortsætter:

- Det er alt for længe siden, jeg spillede sidst. Jeg savner det meget, så det er rart at kunne være i stand til at spille nogle konkurrencedygtige fodboldkampe igen. Så jeg nyder at spille for reserverne en gang imellem, og det er god kamptræning for at holde sig skarp.

Danskeren forsikrer dog, at han vil kæmpe sig tilbage på holdet til trods for, at det til tider kan være hårdt at sidde på bænken.

Læs også:

Se også: Arsenal og United slås om målmand

- Selvfølgelig vil jeg kæmpe for min plads. Ellers kunne jeg bare pakke mine tasker og skride. Det handler om at presse hinanden på alle positioner på førsteholdet, fortæller Anders Lindegaard og fortsætter:

- Jeg vil have Davids (De Gea red.) plads. På nuværende tidspunkt er det, som det altid har været, når han spiller. Og det er ikke anderledes nu, end hvad det var for et år siden.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere