Ingen vil have Rooney

Hvis Wayne Rooney er færdig i Manchester United til sommer, kommer angriberen ikke til at kunne vælge og vrage mellem muligheder i Europas topklubber

(Foto: PA)
(Foto: PA)

Da Wayne Rooney for lidt over to år siden truede Manchester United med at skride på grund af manglende ambitioner, var der masser af klubber, der stod på spring for at sikre sig den engelske landsholdangriber.

Sådan ser virkeligheden ikke længere ud for Rooney, der har kæmpet med skader og sin fysiske form i denne sæson. Til tirsdagens Champions League-brag mod Real Madrid på Old Trafford lod Alex Ferguson endda Rooney starte på bænken med ordene 'Han har brug for en kamp eller to mere (for at være helt i form, red.).'

Læs også:

Se også: Nu blander Laudrup sig: Aldrig rødt kort til Nani

De engelske aviser har over en bred kam tolket det som, at Wayne Rooney er færdig i Manchester United, at Alex Ferguson er klar til at sælge - men modsat for to års tid siden, hvor bl.a. Manchester City og Real Madrid angiveligt stod klar til at købe Rooney, så er der ingen af dem, der vil have ham nu.

Ingen har været imponeret af hans fysiske form denne sæson, og da Rooney fylder 28, inden næste sæson går i gang, er hverken City, Real Madrid eller Barcelona klar til at satse på en spiller, der vil kræve omkring to millioner kroner om ugen i løn. Det melder flere engelske aviser i dag med kilder i begge lejre.

Se mere:

Se også: Rooney færdig i United: Så meget koster han

I Manchester City, som var største mulighed da Rooney så sig sur på Manchester Uniteds såkaldt manglende ambitioner, vil endda se Rooney som plan C, hvis de alligevel skulle beslutte sig for at smide et bud efter ham. Mancini har nemlig tidligere gjort det klart, at hans første prioritet er enten Napolis Edison Cavani eller Atletico Madrid Radamel Falcao.

Derfor kan Rooney meget vel havne i den situation, at han må blive i Manchester United og kæmpe for at overbevise Alex Ferguson om, at han stadig har en rolle at spiller for de formentlig kommende engelske mestre.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere