Er Rooney fortid i United?

De engelske medier spekulerer i, at Wayne Rooney forlader Manchester United efter sommerpausen

Vil Wayne væk? (Foto: PA/Martin Rickett)
Vil Wayne væk? (Foto: PA/Martin Rickett)

Han er ikke længere første mand på holdkortet, når Sir Alex Ferguson skal besætte angrebspladserne hos Manchester United.

Den rolle har Robin van Persie for længst overtaget, og sammenlagt med Rooneys bænkplads for klubben i den vigtige Champions League-kamp mod Real Madrid i går aftes, får nu for alvor spekulationerne til at gå i det engelske.

Er Wayne Rooney fortid i United, når sæsonen er omme?

Se også:

Se også: Ronaldo matchvinder i elektrisk kamp

Både The Sun og The Guardian skriver, at Rooneys rolle i United er falmende, at han ikke på samme måde som tidligere scorer i de vigtige kampe for 'The Red Devils' og spekulerer i et snarligt skifte væk fra Ferguson og Manchester United.

Det er set før, at store stjerner i klubben langsomt er gledet ud i kulden, hvor navne som David Beckham, Ruud van Nistelrooy, Roy Keane og Jaap Stam alle har oplevet, hvordan deres stjerne falmede under den iltre skotte.

Den tidligere topangriber Ian Wright mener, at Rooney må overveje sin situation i klubben, efter han kun fik godt et kvarter i en af klubbens vigtigste kampe i denne sæson.

- Hvis jeg var Rooney, så ville jeg begynde at stille spørgsmål ved min fremtid. Kampe bliver ikke større end den. Rygterne om et skifte til Manchester City, der florerede sidste sommer, hvor Manchester United nærmest blev holdt hen, tror jeg ikke Fergie glemmer. Jeg tror, vi ser det sidste til Wayne Rooney i og omkring Manchester United, siger Wright til absolute Radio.

Læs også:

Se også: Wayne Rooney fyrer sig selv

Han bakkes op af den tidligere United-profil Roy Keane, der også forsvandt ud af Fergusons radar i hans sidste tid i klubben. Keane tror, at Rooney har indset, at han ikke har en fremtid i United.

- Han må være inderligt skuffet over, at han ikke startede inde i går. Wayne kan være meget selvisk omkring det, kigge på sin situation og kan se skriften på væggen, sagde Keane i går efter kampen.

Den engelske bookmaker William Hill giver også kun odds 7:2 på, at Rooney forlader Manchester United til sommer, mens nyhedsbureauet AP mener, at Rooneys ageren efter kampen, hvor han modsat sine holdkammerater ikke drønede hen og skældte ud på dommeren efter Uniteds nederlag i går, fortæller en historie om en angriber, der så småt er på vej væk.

Manchester City og Paris Saint Germain er åp rygtebørsen allerede nu nævnt som mulige nye arbejdsgivere for den engelske landsholdsspiller.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere