Tidligere Chelsea-stjerner: Dumt udbrud af Benitez

Rafael Benitez og Chelsea bør gå hver til sit og en mulig afløser kunne være John Terry

Rafael Benitez er måske snart fortid i London. (Foto: Kirsty Wigglesworth/AP)
Rafael Benitez er måske snart fortid i London. (Foto: Kirsty Wigglesworth/AP)

Rafael Benitez dummede sig gevaldigt, da den spanske Chelsea-manager torsdag aften langede ud efter Chelseas ledelse og klubbens fans.

Læs også:

Se også: TV: Benitez amok på fans og Abramovich

Det mener de to tidligere Chelsea-spillere Craig Burley og Jason Cundy.

- Måske vil det være i klubbens bedste interesse og Rafaels egen, hvis han skal bevare sin sunde fornuft, at de går hver til sit så hurtigt som muligt, siger Burley til talksport.co.uk.

Jason Cundy, der fra 1988 til 1992 spillede i Chelseas forsvar, mener aldrig, at spanieren skulle have haft jobbet på Stamford Bridge.

Spanieren blev hyret med en titel som midlertidig træner i november efter fyringen af Roberto Di Matteo.

Det er netop benævnelsen af 'midlertidig', der har generet Benitez. Derudover har han følt sig dårligt behandlet af Chelsea-fans på grund af sin fortid hos Premier League-konkurrenterne fra Liverpool.

Læs også:

Se også: Fyres Benitez i dag?

- Man skulle aldrig have tilbudt ham jobbet. Jeg har en smule sympati med ham oven på det, der er sket, men man kan ikke angribe klubejeren og flippe ud på fansene. Det kan man ikke slippe godt fra, siger Jason Cundy.

- Jeg kan ikke acceptere, at Benitez er overrasket over at blive kaldt midlertidig træner, for når det kommer til stykket, så havde Avram Grant og Roberto Di Matteo også den titel, og de fik Chelsea i Champions League-finalen.

Jason Cundy nævner, at Chelsea-anfører John Terry kunne være en løsning i Chelsea i stedet for Benitez.

Læs også:

Se også: Terry og Benitez i sammenstød

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere